Erhvervsakademi Aarhus har solgt ejendom for 34 mio.

En undervisnings- og kontorejendom i Viby ved Aarhus er blevet solgt for 34 mio. kr, og køberen er Aarhus Kommune.

Artiklens øverste billede
Luftfoto af undervisnings- og kontorejendommen på Hasselager Allé 8 i Viby, der netop er solgt for 34 mio. kr. Pressefoto.

Ejendomskomplekset på knap 4.300 kvadratmeter ligger på Hasselager Allé i Viby og benyttes i dag til flere af Erhvervsakademi Aarhus’ studieretninger, der forbliver i ejendommen frem til august 2024.

Herefter samles studieretningerne på Campus Sønderhøj, hvor der bygges en ny laboratoriebygning, oplyses det i en pressemeddelelse.

Netop det faktum, at store dele af ejendommens arealer er indrettet til laboratorieundervisning er ifølge økonomi- og ressourcechef Niels Erik Holmstrøm en af de primære årsager til, at Erhvervsakademiet valgte at sælge.

»Bygningen og de studieretninger, der køres herfra, er de sidste, som vi ikke har samlet på vores Campus ved Sønderhøj. På Hasselager Allé 8, så vi ind i et større renoveringsprojekt i omegnen af 30 mio. kr. At vi vælger at sælge ejendommen, er også et spørgsmål om risikostyring. Det ville ikke være forsvarligt at gennemføre et så investeringstungt renoveringsprojekt, når ejendommen ligger afsides fra campus, og det på sigt vil være svært at hive investeringen hjem igen, da bl.a. laboratorierne er specielt indrettet til os,« fortæller Niels Erik Holmstrøm.

Han ser frem til, at erhvervsakademiet i 2024 får samlet sine studieretninger og faciliteter ét sted bl.a. med en ny skræddersyet laboratoriebygning.

Den nu solgte ejendom ligger i et erhvervsområde nær Skanderborgvej, tæt ved hovedfærdselsåre og med let adgang til motorvejen. Salget af ejendommen med omkringliggende god infrastruktur foregik først ved offentligt udbud uden det ønskede resultat. Herefter blev ejendommen udbudt til salg på normal vis, oplyser EDC Erhverv, der ser mange anvendelsesmuligheder for bygningerne.

»De mange fordelingsgange og mange lette vægge, muliggør en effektiv og fleksibel indretning, der uden tvivl vil være attraktivt for virksomheder, som skulle være interesserede i at bosætte sig i området. Vi er glade for at kunne bistå Erhvervsakademi Aarhus med et tilfredsstillende salg, og vi ønsker dem al held og lykke i fremtiden,” siger Rasmus Kjærulff Ingemansen, erhvervsrådgiver i EDC Erhverv.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.