Borgerlige partier er bekymrede: »Vi ønsker ikke kinesiske tilstande«

Aarhusianerne skal kunne bevæge sig trygt i hele kommunen, og 12 drab i løbet af de seneste to år er alt for mange.

Så langt er byrådspartierne i Aarhus enige. Men hvordan sikres øget tryghed og er det i det hele taget nødvendigt med flere tiltag udover de allerede eksisterende?

Partierne var ikke helt enige, da Dansk Folkepartis forslag om en ny aarhusiansk trygheds- og bandepakke var til debat under onsdagens byrådsmøde. Med udgangspunkt i resultaterne i Trygfondens Tryghedsmåling 2021 ønsker Dansk Folkeparti bl.a. at få iværksat en række konkrete forslag.

»Vi har meget store problemer med bandegrupperinger, og det kan få fatale konsekvenser for sagesløse aarhusianere. Vi anerkender, at meget gøres i forvejen, men vi vil gerne vide, hvordan der kan gøres endnu mere,« sagde byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DF).

Konkret foreslår Dansk Folkeparti bl.a. øget gadebelysning, mere videoovervågning, at der indtænkes åbne og trygge pladser i lokalplaner samt oprettelse af tryghedszoner. Tiltagene skal være med til at sikre, at eksempelvis byens unge skal kunne færdes trygt i det aarhusianske natteliv uden vold, stoffer og uden frygt for at blive slået ned eller udsat for grænseoverskridende adfærd.

Den socialdemokratiske rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold, understregede, at Aarhus i overvejende grad er en tryg by.

»Og jeg vil gøre alt for, at det forbliver sådan. 12 drab i Aarhus gennem de seneste to år må og kan vi ikke acceptere. Derfor sender jeg forslaget til behandling i Magistraten for det er vigtig og kompleks dagsorden,« sagde Anders Winnerskjold.

Puste folk i nakken

Venstre og Det Konservative Folkeparti bakkede blandt flere andre partier også op. Men ingen af de to partier kunne umiddelbart støtte forslaget om mange flere overvågningskameraer i byen.

»Målet til et sikkert og trygt Aarhus, og det kommer ikke af at puste folk i nakken. På den anden side vi vil gerne vide, hvor de 1.800 kameraer, som er sat op, er . Der er brug for større åbenhed, så man som aarhusianer ved, hvornår man bliver overvåget,« sagde Mathilde Hjort Bressum (V).

De konservative mener også, at forslaget er komplekst.

»Forslaget om mere overvågning i det offentlige rum bekymrer os. Vi ønsker ikke kinesiske tilstande,« sagde Peter Sporleder (K).

Enhedslisten var klart afvisende overfor forslaget, som byrådsmedlem Solveig Munk kaldte »alarmerende«.

»Der er ikke dokumentation for påstandene i forslaget, som gør mig utryg. Det er et højreradikalt forsøg på et indføre politistat i Aarhus,« sagde Solveig Munk.

Forslaget blev sendt til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling med henblik på udarbejdelse af en indstilling.