Stor eftersøgning på 76-årig sejler genoptages
Tirsdag genoptages eftersøgningen på en 76-årig sejler, hvis båd blev fundet på grund i Ebeltoft Vig søndag.
Tirsdag morgen fortsætter Østjyllands Politi eftersøgningen på en 76-årig sejler, som søndag blev meldt savnet efter hans båd var fundet grundstødt ved Ebeltoft Vig omkring kl 15.
En større eftersøgning blev herefter igangsat med hjælp fra både Østjyllands Politi, Forsvarets søredningstjeneste og Beredskab & Sikkerhed, såvel som borgere og sejlere i området omkring Ebeltoft, men søndag aften oplyste Østjyllands Politi på Twitter, at eftersøgningen blev indstillet.
Tirsdag morgen er sejleren endnu ikke fundet, og eftersøgningen genoptages primært med deltagelse af politiet, der både vil lede til lands, vands og fra luften ved hjælp af droner.
»Vi er ude med både og droner i dag,« oplyser Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.
Artiklen opdateres..
JP Aarhus