Et trafikuheld i langsom gengivelse, kalder ekspert letbanen

To kommunikationseksperter giver deres bud på, hvorfor »letbanens omdømme i dag ikke står mål med produktet«, sådan som letbanebestyrelsen konkluderer.

Artiklens øverste billede
Aarhus Letbanes bestyrelse mener ikke, at letbanens omdømme står mål med produktet - to eksperter er ikke uenige. Foto: Kasper Heden Andersen

Det er gået slag i slag med de dårlige historier om letbanen, og i dag er det tvivlsomt, om de store planer om en udvidelse af letbanen med en etape to realiseres.

»Det er helt sikkert en trafikpolitisk, men også brandingmæssig, kæmpemæssig mulighed, der er i gang med at opløse sig selv for øjnene af aarhusianerne. Det er bogstavelig talt et trafikuheld i langsom gengivelse.«

»Visionen var jo den moderne metropol bundet sammen af bæredygtig infrastruktur. Det er nu endt med en molbohistorie, hvor fire-fem forskellige parter, som ikke deler interesser eller synspunkter, er i gang med at rive det fra hinanden fra hver sin vinkel,« konstaterer Kresten Schultz Jørgensen, grundlægger og administrerende direktør i kommunikationshuset Oxymoron, som i mange år har arbejdet med kommunikation og branding.


JP Aarhus har, foranlediget af letbanebestyrelsens konklusion ”letbanens omdømme står ikke mål med produktet”, bedt ham og Finn Frandsen, professor i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet, om at vurdere letbanens omdømme.

Visionen

Mens Finn Frandsen ser lidt mere positivt på det skinnebårne transportmiddel, kalder Kresten Schultz Jørgensen det for en molbohistorie.

»Nogle synes ikke, den skal udbygges, fordi ”når det ikke virker, skal man ikke udbygge den”, selv om det var en del af forudsætningen for, at den overhovedet har den interessante attraktion. Det vil sige, at man er i gang med at ødelægge det, der er forudsætningen for attraktionen. Det er ren molbo, for de to har ikke noget med hinanden at gøre – infrastruktur-forretningsmodellen handler om at realisere potentialet og har ikke noget med driftsproblemer at gøre. Nogle vil så hellere introducere busser, fordi de på mikromanagement-niveau kan argumentere for, at det har større rentabilitet. Det kan godt være, men dermed ødelægger man den store vision,« siger han og fortsætter til den tredje gruppe, som ødelægger letbanen ved ikke at løse det, der principielt er det eneste problem – frostproblemerne.

»Og sidst, hvilket primært er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar, er der nogen, som fuldstændig forsømmer at minde om, hvad planen og visionen var,« konstaterer Kresten Schultz Jørgensen.


Girafferne

Også Finn Frandsen, som til daglig færdes i Aarhus, taler om at få kommunikeret det store billede og få skabt et forhold til letbanen. For mens en ting handler om, at man selvfølgelig skal kunne stole på, at letbanen kører, er der også noget imellem ørerne, som betyder rigtig meget.

»Folk knytter tanker og følelser til deres kollektive transportmiddel, selv den gamle Storebæltsforbindelse med den berømte dårlige kaffe endte som noget, man holdt af. Det er borgerens gode følelser over for letbanen, vi skal have fat i,« siger han.

Finn Frandsen oplever egentlig, at letbanens omdømme lokalt er noget bedre, end da JP Aarhus for cirka to siden spurgte de to eksperter om samme analyse, og kalder det »fra det neutrale, lidt ud i det negative«. Mens det neutrale handler om situationen nu, mener han, det negative trækker tråde tilbage.

»Men uanset at der kan gå sport i at kritisere letbanen, og at det nogle gange er uretfærdigt, så vil det være sådan, og det skal man som bestyrelse og direktør gå ud og bekæmpe,« siger han og foreslår helt konkret at sætte trafikforskere sammen med politikere, folk med omdømmeekspertise, for at lave en slags salon, hvor man tænker nyt og inddrager brugerne.

Og så påpeger han med henvisning til politikere, direktør og bestyrelse, at giraffer også skal køre med letbane.

Anderledes kontant er Kresten Schultz Jørgensen. Han vil ikke gøre sig klog på, om det var den rigtige beslutning at etablere en letbane, men påpeger, at nu hænger man altså på den.

»Men lige nu er der nogen, der er ved at løbe fra regningen. Det er meget menneskeligt. Men man må knibe ballerne sammen og gennemføre den store trafikpolitiske vision i Østjylland og kommunikere det ærligt og visionært, så folk bakker op om det, der var byens store infrastrukturprojekt,« siger han og tilbyder tre råd:

»Kommunikér visionen, ikke driften. Derudover samler man en koalition af interessenter, som holder sammen i stedet for at tale projektet ned. Og sidst leverer man tog til tiden.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.