Ny bypark på toppen af Salling åbner til juni

Til sommer åbner Salling Roofgarden, en ny bypark i 6. sals højde med træer, blomster og buske.

Artiklens øverste billede
Arbejdet med at få den nye bypark klar er i fuld gang. Foto: Salling

Aarhus får til sommer en ny seværdighed. Fredag d. 17. juni åbner Salling Roofgarden oven på Salling i Søndergade.

En helt særlig bypark med en levende plantevæg, der snor sig op ad facaden fra gadeplan til tagtop, udkigsplatform 35 meter over jorden, masser af træer, buske og plantearter samt gangbroer, der knytter byparken sammen over beplantningen.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

»Vi har i den grad mærket savnet af at være meningsfuldt sammen med familie og venner de seneste par år, men vores tilbagevenden til en normal hverdag oven på pandemi og nedlukning har også mindet os om vigtigheden af pause og refleksion i en travl dagligdag. Når vi åbner Salling Roofgarden til juni, er det med håbet om, at vi kan give plads til begge dele,« siger Marianne Bedsted, direktør for Salling, i pressemeddelelsen.

Sådan kommer den nye bypark til at se ud, når den til sommer står færdig. Illustration: Salling

Går efter planen

Byggeriet af den nye bypark blev igangsat sidste år og er siden forløbet planmæssigt. Gangbroerne er således anlagt og stål- og trækonstruktionerne er på plads, så man allerede nu kan få oplevelsen af havens fremtidige geometri.

Senere på foråret følger etableringen af den platform, der garanterer gæsterne panoramaudsigt over by, havn og skov, og de sidste elementer falder på plads, når havens store træer løftes op på taget, og de mange kvadratmeter bliver beplantet.

»Det kribler i fingrene efter at få plantet løs på taget, og nu da nattefrosten begynder at slippe sit greb, kan vi sætte spaden i jorden og for alvor lade taghaven tage form. Vi glæder os usigeligt meget til at invitere indenfor – eller rettere udenfor i vores åbne byrum, der vil være for alle,« fortsætter Marianne Bedsted i pressemeddelelse.

I forvejen råder Salling over Salling Rooftop, som siden indvielsen for flere år siden har etableret sig som en publikumsmagnet med flere end fire millioner gæster. Derfor vækker den nye bypark da også optimisme hos VisitAarhus, der har store forventninger til, at den vil få besøg af turister fra nær og fjern.

»Salling Rooftop er solidt etableret som en af landets mest velbesøgte attraktioner, og med etableringen af Salling Roofgarden føjer Aarhus endnu en markant og vigtig attraktion til. En spektakulær, grøn oase som denne i byrummet vil give international opmærksomhed og anerkendelse,« siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus, i pressemeddelelsen.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.