Kohalen i Aarhus gået konkurs – Nu skal du have din bøfsandwich et andet sted
Nu lukker over 100 år gammel traditionskøkken ned – Kohalen i Aarhus er gået konkurs.
Bor man i Aarhus kender man med sikkerhed til navnet på den ikoniske restaurant Kohalen.
På Sydhavnen omgivet af røde murstenshuse, byggepladser og industri har Kohalen været en grundsten, mens alt har forandret sig omkring det – men nu er det altså slut.
Restauranten er nemlig gået konkurs efter begæring modtaget den 4. april. Sådan fremgår det på Statstidendes hjemmeside. Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra ejerne og kurator i sagen uden held
Restaurant Kohalen blev etableret i 1907, da det daværende kvægtorv på Vesterbro Torv flyttede til en plads ved Slagtehuset. I de første mange år hed stedet Restaurationen på Kvægtorvet, og til de ugentlige markedsdage samledes slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere i restauranten efter dagens hårde arbejde.
Restaurantens officielle navn var i de efterfølgende år Kvægtorvets Restauration. En for længst nedlagt frokoststue, hvor bl.a. chauffører spiste deres madpakker, blev dog kaldt Kohalen, og for stamgæster og andre besøgende hang dette kaldenavn ved. Kohalen blev efterhånden navnet for hele restauranten.
DNA