Anholdt mens han vejede hash af
Et par civilklædte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje gik torsdag kl. 14.35 rundt på Kalkværksvej ved Aarhus Havn, da de opdagede en 36-årig mand, der sad med flere klumper hash, som han sad og vejede af.
Han havde ifølge døgnrapporten desuden nogle pengesedler i hånden og var tydeligvis i gang med en handel med en kvinde, som han talte med. Betjentene anholdt den 36-årige og sigtede ham for salg af euforiserende stoffer, og kontanter og hash blev beslaglagt.
JP Aarhus