Anker Jørgensens mindretalsregering blev i valgperioden afløst af noget så sjældent som en SV-regering

Folketingsvalget i 1977, som danmarkshistorien.dk beskriver det.

Artiklens øverste billede
Statsminister Anker Jørgensen præsenterer sine nye ministre på Amalienborg Slotsplads efter folketingsvalget i 1977. Foto: Morten Langkilde

Lige efter nytår 1977 blev der udskrevet valg til afholdelse den 15. februar samme år. Den socialdemokratiske mindretalsregering havde forinden fremlagt en samlet lovpakke til bekæmpelse af den hastigt voksende arbejdsløshed. Der kunne dog ikke opnås et bredt forlig, da Venstre modsatte sig dele af lovpakken.

Statsminister Anker Jørgensen (S) valgte herefter at satse på overraskende gunstige opinionstal for Socialdemokratiet og udskrev nyvalg til Folketinget to år før valgperiodens udløb.

Valgets temaer

Mange havde svært ved at se meningen med endnu et folketingsvalg kun to år efter det forrige, og det fjerde valg på godt seks år. Dette afspejledes i en tam og forholdsvis begivenhedsløs valgkamp, der i øvrigt kun fik begrænset avisdækning pga. en langvarig typografstrejke i Det Berlingske Hus. Trods dette var stemmeprocenten høj, og hele 88,7 pct. stemte til valget.

Valgets resultat

Valget blev en klar sejr til Socialdemokratiet, der gik frem med 12 mandater og fik 37 pct. af stemmerne. Partiet var således tilbage til niveauet fra før jordskredsvalget i 1973. Retsforbundet havde også et godt valg og kom med seks mandater tilbage i Folketinget. Venstre blev til gengæld halveret og var dermed valgets helt store mandatmæssige taber. Partiet mistede hele 21 mandater og var nu tilbage på niveauet fra valget i 1973. Det Radikale Venstre oplevede også en betydelig tilbagegang på i alt syv mandater. De borgerlige stemmer var i stedet gået til Centrum-Demokraterne og Det Konservative Folkeparti. De Konservative gik mandatmæssigt frem for første gang siden valget i 1968 og fik 15 mandater. Fem mandater mere end ved katastrofevalget for partiet i 1975.

Valgresultatet kunne opfattes som en tillidserklæring til statsminister Anker Jørgensen, som sammen med venstrefløjspartierne og De Radikale kunne samle et flertal på 90 mandater, og den socialdemokratiske mindretalsregering fortsatte også efter valget. Bevægelserne i vælgerskaren var ikke helt så store og dramatiske som ved de to foregående folketingsvalg i 1973 og 1975, men antallet af partier i Folketinget var nu oppe på ikke mindre end 11.

Socialdemokratiet var styrket, men ikke mere, end at man stadig var henvist til at søge forlig med skiftende partier for at opnå brede aftaler, der kunne søge at lempe 1970’ernes økonomiske krise. For at skabe et mere solidt fundament for krisepolitikken blev der i august 1978 dannet en ny mindretalsregering af Socialdemokratiet og Venstre med Anker Jørgensen som statsminister. Bortset fra under verdenskrigene var et sådant regeringssamarbejde mellem venstre og højre side i Folketinget enestående i det 20. århundrede. Modsætningerne mellem de to partier viste sig dog at være for store, og regeringssamarbejdet holdt kun et år.

Danmarkshistorien.dk har givet JP Aarhus lov til at bringe eksperternes afsnit om valgene til det danske Folketing fra 1977 og frem til i dag. Denne gang teksten om valget i 1977.

danmarkshistorien.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.