Politiet efter drab på 21-årig: »Vi kan godt forstå, hvis folk føler sig utrygge«

Efter en ung mand blev fundet skuddræbt i sin bil natten til tirsdag, er Østjyllands Politi nu massivt til stede i Viby-området, hvor en mobil politistation vil blive opsat. Politiet søger vidner til hændelsen.

Artiklens øverste billede
Drabet på en 21-årig mand, der skete natten til tirsdag, fandt sted under to kilometer fra det sted, hvor en 22-årig blev fundet skuddræbt i sin bil en augustdag i 2020. (Foto: Presse-foto.dk/Ritzau Scanpix)

Natten til tirsdag blev en 21-årig mand fundet skuddræbt i sin bil i krydset mellem Søndervangs Allé og Ringvej Syd i Viby. Politiet var natten igennem og hele tirsdag til stede og har foretaget tekniske undersøgelser, oplyser politiinspektør ved Østjyllands Politi, Brian Foss Olsen.

Han fortæller, at politiet sikrer spor og relevant overvågning, ligesom politiet gerne vil høre fra folk, der har set eller hørt noget i forbindelse med hændelsen, der skete natten til tirsdag. Politiet søger desuden oplysninger om en sølvfarvet VW Golf Variant, der blev fundet sat i brand for enden af Ormslevvej i vestlig retning. Den havde monteret stjålne nummerplader med registreringsnummer HG 36 244.

Brian Foss Olsen oplyser, at politiet de kommende dage vil patruljere i området og opsætte en mobil politistation:

»Det vil vi gøre af flere årsager. Det er naturligvis for at skabe den nødvendige tryghed blandt borgerne, men også med henblik på at forhindre, at der skulle ske noget lignende igen,« siger han.

Den mobile politistation vil blive flyttet rundt i området i løbet af de næste dage. Her vil borgere have mulighed for at få en snak med politiet, hvis de føler sig utrygge eller kan bidrage med oplysninger, der kunne have relevans for sagen.

»Vi anerkender til fulde, at det er en alvorlig og tragisk hændelse, som vi vil gøre alt for at opklare,« siger Brian Voss Olsen og tilføjer:

»Vi kan sagtens forstå, hvis folk føler sig utrygge. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at undgå, at den utryghed bliver fremherskende,« siger han.

Østjyllands Politi vil ikke oplyse, hvilke spor, der er fundet på stedet, hvor den 21-årige blev fundet skuddræbt i sin bil, men politiinspektør Brian Voss Olsen udtaler:

»Vi er i gang med nogle undersøgelser og afhøringer af vidner, men det holder vi gerne for os selv af hensyn til efterforskningen,« siger han.

Så du vil ikke svare på, om der er fundet tekniske spor på gerningsstedet og i givet fald hvilke?

»Det kan godt være, jeg ved, at der er fundet spor på gerningsstedet, men de skal altid gennem en analyse, før vi ved, om det er et reelt spor i sagen,« siger Brian Voss Olsen.

Drabet på den 21-årige skete under to kilometer fra det sted, hvor en ung mand blev fundet skuddræbt i sin bil på Vårkjærvej en sommerdag i 2020. Sagen ligger stadig hos politiet og er fortsat uopklaret. Politiet vil ikke oplyse, om de to sager hænger sammen, eller om sagerne har relation til bandemiljøet i Aarhus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.