Ophedet havnedebat lægger system ned: Nu er høring forlænget

Der har været så mange høringssvar til forslaget om havneudvidelse, at kommunens system ikke har kunnet håndtere det.

Artiklens øverste billede
Udvidelsen af Aarhus Havn har været omdrejningspunkt for tre borgermøder siden januar. Høringsfristen udløber den 4. marts. Visualisering: Aarhus Havn

Debatten om, hvorvidt Aarhus Havn skal have lov til at udvide erhvervshavnen og inddrage over 100 hektar af Aarhusbugten, raser, og det har fået rigtig mange aarhusianere til tasterne for at bidrage med deres holdning på kommunens høringsportal.

Så meget, at systemet er blevet overbelastet, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Systemfejlen har medført, at nogle høringssvar ikke er blevet modtaget og registreret de seneste to dage, hvor det er strømmet til med bidrag til tre plansager om havneudvidelsen.

»Vi har de seneste to dage set en belastning af vores høringsportal, der har betydet, at enkelte høringssvar simpelthen ikke blev registreret i systemet. Det har vi kunnet se ved, at borgere ikke har modtaget en kvitterings-skrivelse, når de har forsøgt at aflevere et høringssvar,« siger Christian Okkels, afdelingsleder i Teknik og Miljø.

Fejlen er nu blevet rettet, så systemet bør kunne følge med.

»Men det er meget beklageligt for de, der har indsendt et høringssvar i den forventning, at vi selvfølgelig vil have modtaget det. Derfor forsøger vi nu at komme bredt ud med budskabet om, at hvis man IKKE har modtaget en kvitteringsmail på, at man har afleveret et høringssvar på deltag.aarhus.dk, så skal man gå ind på høringsportalen og gensende sit høringsbidrag. Hvis man har modtaget en kvittering, så er bidraget registreret og i god orden, og så skal man ikke foretage sig yderligere. Heller ikke selv om det kan tage en rum tid, før høringsbidraget fremgår af høringsportalen,« siger Christian Okkels.

Høringsfristen for de tre sager stod til at løbe ud den 4. marts, men grundet systemfejlen er høringsfristen for sagerne forlænget med en uge og slutter i stedet fredag den 11. marts.

Det forventes ikke at påvirke den samlede tidsplan for de tre plansager, oplyser kommunen.

Lokalavisen Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.