Stor opbakning til ukrainsk familie på vej til Aarhus

Det strømmer ind med opbakning til en ukrainsk familie, som er på vej til Aarhus.

Artiklens øverste billede
En ukrainsk familie er i skrivende stund på flugt, på vej til Aarhus, hvor de sandsynligvis ankommer en af de kommende dage. En lokal frikirke står klar med tøj og andre fornødenheder som velkomst. Foto: Gregers Tycho

I løbet af de kommende dage kommer en ukrainsk familie med 11 børn i alderen 5 til 16 år til Aarhus, og da der i et opslag på Venligboernes lokale Facebook-side blev søgt om hjælp til familien, strømmede det ind med henvendelser. Karoline Kurtzmann er koordinator af indsamlingen og vurderer, at der det første døgn efter opslaget lå mellem 30 og 50 henvendelser, som på en eller anden måde tilbød hjælp til familien.

Tøj, legetøj, personlige fornødenheder som tandbørster og kontanter har forskellige tilbudt familien. En genbrugsbutik har sågar kontaktet Karoline Kurtzmann og meddelt, at når hun har dannet sig et overblik over, hvad hun mangler, kan hun bare komme og hente.

»Vi er blevet væltet af folk, som gerne vil hjælpe. Det er dejligt og overvældende,« fortæller Karoline Kurtzmann, der er præstelærling i frikirken Aarhus Vineyard, som ligger på Møllevangs Allé i Aarhus N.

Den ukrainske familie kender et medlem af kirkens københavnske afdeling, og det er derigennem, at Aarhus Vineyard er blevet involveret, men det er ikke fremmed for dem i kirken at samle ind. Det gør de f.eks. hvert år til jul, hvor de donerer legetøj til trængte familier.

Den ukrainske familie har kontakter i Aarhus, hvor de kan blive indkvarteret privat i hvert fald den første uge, de er i landet. Derefter skal de sandsynligvis til Sjælland.

Meget tyder på, at der er rigelige mængder tøj og andet udstyr til familien, når de ankommer. Skulle der være noget tilovers, vil Karoline Kurtzmann overdrage det, så det kan gå til andre flygtninge. Og det ligger heller ikke fjernt at hjælpe på anden vis.

»Noget af det, vi tror på, er, at vi både kan lave gode gudstjenester, men også at vi har en opgave i at hjælpe, hvor der er brug for hjælp. Ser vi pludselig et stort behov omkring flygtninge, som kommer hertil, vil det helt sikkert være noget, vi går ind i. Men vi er jo ikke en humanitær organisation, vi er en kirke, som tror på, vi har en opgave i den by, vi er en del af.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.