Ovartaci-værker med på Venedig Biennalen

Det er et skulderklap af de store, at den berømmede kunstudstilling har bedt om at måtte udstille 28 af den afdøde kunstners værker, siger museumsdirektør.

Artiklens øverste billede
»Det er stort, og det har da ikke været let at holde det hemmeligt så længe,« siger museumsdirektør Mia Lejsted om, at den afdøde Aarhus-kunstner Ovartaci (billedet) er inviteret med på Venedig Biennalen. Arkivfoto: Museum Ovartaci

Aarhus-kunstneren Ovartaci kommer nu, 36 år efter sin død, i fornemt selskab.

Arrangørerne af den berømmede Venedig Biennalen i Italien har inviteret kunstneren med ind i sin celebre kreds i årets udstilling, hvor over 200 kunstnere fra 58 lande vil være repræsenteret.

Cecilia Alemani, der har det kunstneriske ansvar for udstillingen, skrev allerede sidste forår til Museum Ovartacis direktør, Mia Lejsted, om, at hun havde læst om og set værker af Ovartaci og bad om at låne nogle af hans værker.

»Frygteligt stolte«

»Det er stort, og vi er frygteligt stolte. Det er ikke alene en stor hæder for Ovartaci, men også et kæmpe skulderklap og en anerkendelse af museet,« siger Mia Lejsted.

Nu står 28 værker klar til at blive sendt til Venedig i marts, når en konservator har set på dem. Biennalen, der er den ældste og største biennale og regnes for en af de mest prestigefulde internationale begivenheder for samtidskunst, varer fra den 23. april til 27. november.

»Ovartaci passer som fod i hose til biennalens titel, ”The Milk of Dreams” – drømmenes mælk – med bl.a. et tema om fremtiden og menneskets rolle i den. Cecilia Alemani har lagt mærke til Ovartacis surrealistiske univers, hvor han vender op og ned på verdenerne,« siger Mia Lejsted.

»Han lavede hybrider mellem ansigter og landskabe, hvor de gled ud i hinanden og havde ikke de skarpe skel, men var med til at udvide tanker og refleksioner om, hvor mennesket er på vej hen. Han tænkte verden anderledes.«

Mia Lejsted i Museum Ovartaci, da det lå på det psykiatriske hospital i Risskov. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Museum Ovartaci er lige nu under opbygning i nye lokaler i Kulturhus Bunkeren – den tidligere journalisthøjskole – og genåbner i foråret 2023. Museet vil dog allerede i år ride med på Venedig-bølgen og planlægger en paralleludstilling med noget af stemningen fra Venedig, siger Mia Lejsted:

»Vi laver en særudstilling, ”Ovartaci i Venedig”, med billeder, plancher, podcast og film fra maj til oktober på det nye museum, hvor samlingen af hans 550 værker er allerede nu står oplagret.«

Kunstneren Ovartaci på hospitalet iført sin malerkittel. Foto: Museum Ovartaci

”Overtossen”

Ovartaci blev født i Ebeltoft i 1894 som Louis Marcussen og tilbragte 56 år som psykiatrisk patient på især det daværende psykiatriske hospital i Risskov. Han fandt selv på navnet Ovartaci – en omskrivning af ”overtosse”.

»Ovartaci var glad og overrasket, da han fik at vide, at man ville lave et museum for ham på Risskov,« siger Mia Lejsted.

»Selv om han fantaserede om verden – han var en kosmopolit – havde han næppe drømt om, at han ville komme med på sådan en udstilling i Venedig.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.