Det vil koste ca. 1,5 mia. kr. at gøre samtlige skoler tidssvarende – og der mangler 1 mia. kr.

Det aarhusianske skoleområde har været underprioriteret i årtier, siger rådmand, der påpeger, at byrådet snart skal forhandle om den såkaldte Marselis-milliard.

Artiklens øverste billede
Læring foregår mange steder, også på reposer, i fælleslokaler, på gangarealer osv., og derfor handler Aarhus Kommunes strategi for renovering, om- og nybyggeri på skolerne ikke kun om at bringe undervisningslokaler, men hele skolens børneareal op i tidssvarende stand. Arkivfoto: Marie Ravn

Skoleområdet har i årtier været underprioriteret, og derfor står Aarhus i dag i en situation, hvor knap 40 pct. af børnearealet på skolerne er utidssvarende.

Vurderingen er, at det vil koste 1,5 mia. kr. at bringe samtlige skoler op til nutidig standard. Det er 1,1 mia. kr. mere, end byrådet i dag har afsat, viser tal fra Aarhus Kommunes opgørelse over skolernes renoveringsbehov.

Med budgettet for 2021 afsatte byrådet et rammebeløb på 400 mio. kr. til indeklima, modernisering, toiletter og arbejdsmiljø på skolerne.

Det er konsekvensen af, at vi har så stort et efterslæb, selv om vi netop har investeret mere end før i historien.

Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge

»Du kan nok ikke finde et eneste skolevæsen i verden, som har 100 pct. tidssvarende lokaler. En del af det handler nok om, at tiden går. Men der er ingen tvivl om, at området ikke har været prioriteret højt nok i årtier. Og det er ikke bare noget, man løser i en enkelt budgetlægning. Det er et spørgsmål om, at der ikke er afsat nok ressourcer til at følge med,« siger Thomas Medom, (SF), rådmand for Børn og Unge.

Konsekvensen er i værste fald, forklarer han, at elever i folkeskolen kan opleve at få hovedpine eller koncentrationsvanskeligheder.

»Hen over et skoleliv vil de fleste børn opleve, at der er lokaler, som ikke er indrettet topmoderne, eller steder, som kunne have bedre lys, lyd eller luftforhold, og hvor man kunne have haft bedre rammer for at tilrettelægge undervisningen. Det er konsekvensen af, at vi har så stort et efterslæb, selv om vi netop har investeret mere end før i historien.«

Marselis-milliard i spil

Det nye byrådsmedlem Mathilde Hjort Bressum (V) har i en såkaldt 10-dages forespørgsel til rådmanden spurgt ind til standen på de aarhusianske skoler, fordi »det er et område, hvor gruppen har ønsket at gøre en indsats, og som vi er gået til valg på«, forklarer hun.

Besvarelsen, hvoraf det fremgår, at der mangler 1 mia. kr., tolker hun som et råb om hjælp og en klar opfordring til, at man er nødt til at reagere.

»Det viser jo, at skolerne ikke er tidssvarende, og at der er et stort behov. Det bekymrer mig, at der er børn og unge, som sidder i lokaler, hvor man f.eks. ikke kan få ilt til hjernen,« siger Mathilde Hjort Bressum.

Området bliver et punkt i de kommende budgetforhandlinger, men præcis hvad Venstre er villig til, ønsker hun ikke at svare på, før de har vendt det i gruppen.

»Der er ikke mange penge på området, men vi er gået til valg på at gøre det bedre, så vi må se på, hvad vi kan gøre.«

I besvarelsen, der har Thomas Medom og direktøren for Børn og Unge som underskrivere, står der, at såfremt Børn og Unge fik tilført 1 mia. kr., »svarende til f.eks. de frie midler fra Marselistunnelen«, ville det være muligt at fremskynde og udvide indeklimaindsatserne med tekniske og pædagogiske moderniseringer på skoleområdet.

Adspurgt om Venstre kunne være villige til at anvende dele af den mia. kr., som med statens bidrag til tunnelprojektet alligevel ikke skal bruges til at finansiere tunnelen, svarer hun:

»Det vil jeg ikke udtale mig om. Mange er hurtige til at bruge den milliard, og der er mange områder, hvor der kunne være et behov.«

Silo-rådmand

Det er rådmand Thomas Medom, der har bedt om at få passussen om Marselis-milliarden ind i besvarelsen og forklarer, at det er for at oplyse det nye byråd om, at der om lidt kommer en proces, hvor der skal prioriteres frie midler, og at det ikke er skrevet i sten, at Aarhus skal vente 30 år med at bringe skolerne op til en tidssvarende standard.

Der er »plads til at øge ambitionsniveauet på skoleområdet«, fastslås det i besvarelsen.

Han understreger dog, at man ikke bare med et snuptag kan bringe samtlige skoler i topmoderne stand. Forvaltningens vurdering er, at det ikke er realistisk at føre alle skolernes arealer op til et tidssvarende niveau inden for fem år, men at byrådet, hvis indsatsen fordeles over 30 år, stadig skal afsætte yderligere 100 mio. kr. for bare at imødekomme det 10-årige investeringsbehov, som er 500 mio. kr. hvert 10. år.

»Der er faktisk politisk handlerum,« understreger Thomas Medom, men påpeger, at det ikke skal tolkes sådan, at han mener, at alle de 1 mia. kr. skal bruges på skoleforbedringer.

»Jeg er ikke så meget silopolitiker, at jeg kun tager hensyn til det område, som jeg er rådmand for. Det er fair at sige, at der også er andre behov.«

SF har i samarbejde med De Radikale tidligere meldt ud, at partierne mener den frie milliard skal fordeles med bl.a. 300 mio. kr. til indeklimainvesteringer til børn i dagtilbud og skole og 250 mio. kr. til bedre og billigere kollektiv transport.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.