Sigtet for at true politimand efter uro ved Hasle Torv
Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 20.00 en anmeldelse om, at en gruppe mænd skabte utryghed på Hasle Torv i Hasle. Ifølge anmeldelsen var flere af mændene maskerede, og nogle af dem var bevæbnede med køller.
Flere patruljer kørte til stedet, hvor de traf otte unge mænd. De blev visiteret, men ingen af dem havde våben eller andre ulovlige genstande på sig.
En del af mændene var utilfredse med politiets tilstedeværelse, og en 29-årig mand var særlig aggressiv, og da han ifølge døgnrapporten råbte nogle trusler efter en betjent, blev han anholdt og sigtet.
JP Aarhus