Coronasmitten sendte mange aarhusianere i isolation uden for hjemmet

Den udbredte coronasmitte pressede Aarhus Kommune i starten af januar, da flere efterspurgte mulighed for isolation uden for hjemmet. Nu har trykket endelig lagt sagt, meddeler kommunen.

Artiklens øverste billede
Månedens mange smitterekorder har givet travlhed hos Hotel Guestapart, som Aarhus Kommune henviser aarhusianere, der ikke har mulighed for at lade sig isolere i eget hjem, til. Arkivfoto

Månedens mange smitterekorder har givet høj efterspørgsel på henvisninger til kommunale isolationsmuligheder – det gælder også i Aarhus Kommune.

»I starten af 2022 og tre uger frem var vi lagt ned, det var virkelig presset,« erkender Hanne Linnemann, leder af sundhedsstaben i Aarhus Kommune.

Da situationen var mest presset, var lige knap 50 aarhusianere visiteret til isolation uden for hjemmet samme tid, hvorfor kommunen i januar oprettede flere pladser. I dag er situationen en anden – kun 12 borgere er indlogeret hos kommunens samarbejdshotel, Hotel Guestapart i det nordlige Aarhus.

»Noget rod«

Aarhus Kommune samarbejder med Hotel Guestapart i Aarhus N, hvor der kan bo omkring 50 coronasmittede borgere. Derudover har kommunen oprettet nogle pladser i tidligere kommunale bygninger i Skejby. Og selv om tallene for coronasmittede, der visiteres til isolation uden for hjemmet, i øjeblikket betegnes som »forholdsvist stille,« er det endnu for tidligt at vifte al fare af vejen, lyder det.

»Oplever vi en dag, hvor vi visiterer 10 borgere afsted, frygter vi for de kommende dage. Det er simpel matematik – de fleste er isolerede i omkring syv dage, derfor skal vi ikke visiterer mange gennem flere dage,« forklarer Hanne Linnemann.

Hun oplyser dog, at kommunen endnu ikke har afvist borgere, der opfyldte kravene, grundet manglende plads.

»Det har vi heldigvis ikke endnu. Men det er klart, at vi har spurgt lidt ekstra ind for at finde ud af, om der virkelig ikke var andre alternativer. Corona er noget rod, og man skal indrette sig anderledes, end man er vandt til, men sommetider er det den eneste udvej. Men vi har ikke ladet folk gå for lud og koldt vand,« siger Hanne Linnemann.

Glad for at kunne hjælpe

Trods den pressede stemning i kommunen var oplevelsen en anden hos samarbejdspartneren Hotel Guestapart i Aarhus. Her har en forholdsvist lav turisme gjort ekstra plads til de aarhusianere, der smittet med corona har haft brug for at isolere sig uden for hjemmet.

»Det er korrekt, at vi oplevede en stigning i starten af januar og nogle uger frem. Men det er som sagt stilnet af. Generelt i Aarhus er turismen ret lavt belagt, hvorfor det ikke har haft den helt store betydning, at der i en periode var et stigende behov for vores isolationsfaciliteter,« siger Mark Nykjær-Fisher, direktør hos Hotel Guestapart, men forklarer, at han alligevel langt hellere ville have en normal turisme fremfor at blive brugt som en isolationsfacilitet.

Men som smitten endnu en gang har spændt ben for turismen, er han glad for at kunne byde indenfor og hjælpe til, hvor det nogle gange kan være svært. Og hvis han selv skulle sige det, har hotellet de bedste rammer for netop et isolationsophold.

»Vi har egen indgang og udgang, og hvert rum er isoleret af. Det stiller selvfølgelig nogle krav til personalet, men vi kan løfte opgaven sikkert,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.