Havde stoffer i bilen og udgav sig for at være en anden

En patrulje på Rosenhøj Bakke i Viby slog torsdag kl. 23.22 nummerpladen på en modkørende bil op i deres systemer, og da de kunne se, at ejeren var frakendt kørekortet, vendte de rundt for at få bilen standset.

Bilisten holdt ind til siden og begyndte at gå fra stedet, selvom betjentene flere gange råbte, at han skulle blive ved bilen. Til sidst lykkedes det at få manden til at standse, og betjentene bad om at se hans kørekort. Det havde han desværre glemt derhjemme, lød meldingen, men han opgav navn og cpr-nummer og forklarede, at det ikke var ham, der ejede bilen.

Betjentene mistænkte dog, at manden ikke talte sandt, og de stillede derfor nogle kontrolspørgsmål om hans adresse og familie. De spørgsmål havde bilisten meget svært ved at svare på, og da han lugtede af hash, valgte patruljen at visitere ham.

I hans lomme lå noget ID på en 21-årig mand, som er identisk med bilens ejer, og da betjentene slog ham op i systemet, kunne de se, at den 21-årige rigtigt nok var den mand, de stod med.

Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for falsk anklage ved at udgivet sig for at være en anden person. Da betjentene fandt flere poser med skunk og hash under ransagningen af bilen, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Under anholdelsen gjorde den 21-årige kraftigt modstand, og det fik han også en sigtelse for, fortæller døgnrapporten. fra Østjyllands Politi.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.