Ældre ægtepar fik franarret stort pengebeløb

Onsdag formiddag fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra et ældre ægtepar på 76 og 79 år, der var blevet franarret en ganske stort pengebeløb af en person, der udgav sig for at have forbindelse til deres bank.

Den 79-årige mand fra Beder var blevet ringet op tirsdag aften ved 18-tiden af en person, der spurgte, om det var ham, der var i færd med at overføre penge fra sin konto. Da den 79-årige mand afviste dette, tilbød manden i telefonen at hjælpe ham med at standse overførslen.

Han spurgte den ældre mand, hvilken bank han benyttede, men det nægtede den ældre mand i første omgang at svare på. Manden i telefonen sagde, at han i så fald ikke kunne hjælpe, og den 79-årige mand oplyste herefter navnet på sin bank, og manden i telefonen sagde, at han straks ville omstille til den pågældende bank.

Den 79-årige mand mener ikke, at han på dette tidspunkt havde oplyst nogen form for koder til manden i telefonen, der dog kort efter både havde navnet på deres bankrådgiver og kunne oplyse, hvor mange penge der stod på ægteparrets konti.

Dette fik den 79-årige mand overbevist om, at vedkommende havde forbindelse til banken, og han gav herefter NemID og diverse koder til manden i telefonen. Han sagde, at han straks ville tage hånd om sagen og hjælpe det ældre ægtepar, hvis bare de blev ved telefonen og holdt forbindelsen.

Kort efter bad den 79-årige mand om at få oplyst den pågældendes navn, men dette ønskede han ikke at oplyse og afbrød herefter forbindelsen. Senere på aftenen fandt ægteparret ud af, at der var hævet flere større beløb fra deres konti.

Østjyllands Politi opfordrer i døgnrapporten på det kraftigste til, at man aldrig giver kontooplysninger, koder, NemID eller lignende i telefonen. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt opkald, kan man evt. bede vedkommende i røret om at oplyse navn og afdeling, hvorefter man kan lægge på og ringe til virksomhedens hovednummer og spørge efter personen.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.