Drukneulykke har sat gang i snakken om hegn langs Aarhus Havn

Mandagens fund af Peter Burns, som forsvandt i december, i Aarhus Havn har givet stof til eftertanke hos flere aarhusianske politikere, der vil se til, om et hegn kan sikre borgerne mod ulykker som denne.

Artiklens øverste billede
Politikere fra Teknisk Udvalg vil overveje, om et hegn langs dele af Aarhus Havn kan sikre mod flere drukneulykker. Arkivfoto: Laura Krogh

Fundet af Peter Burns i Aarhus Havn har sat gang i overvejelserne i Aarhus Kommunes tekniske udvalg.

Laura Bryhl (EL), formand for Teknisk Udvalg, mener, at det er kommunens ansvar at sikre borgerne mod ulykker som denne.

»Jeg ved, at vi er mange fra Teknisk Udvalg, der har reageret efter denne ulykke. Derudover har vi faktisk modtaget en henvendelse til Teknisk Udvalg om netop dette. Jeg synes personligt, at det er en rigtig god anledning til at vurdere, om det er et sted, vi skal have et hegn op, der er jo sket en del ulykker langs havnen,« siger hun.

Vi skal have kortlagt, hvilke steder der er kritiske, men jeg synes i hvert fald, at vi har et ansvar for at reagere, og et hegn er bestemt en mulighed.

Laura Bryhl (EL), formand for Teknisk Udvalg

Tragisk ulykke

Peter Burns forsvandt natten til den 5. december. Ugerne efter bistod flere aarhusianere politiet i deres søgen efter den unge mand. Seks uger senere blev han fundet død i Aarhus Havn ved Navitas, omtrent samme sted, som han sidst blev set. Det vides ikke, om han er faldet i der, men sagen har alligevel givet anledning til nye overvejelser blandt politikerne i Aarhus Kommune.

Fra den modsatte politiske fløj giver Gert Bjerregaard (V), medlem af Teknisk Udvalg, sin formand ret.

»Det er en dybt tragisk ulykke, der er sket, og hver gang det sker, skal vi gennemse vores procedurer. Derfor har jeg anmodet Teknisk Udvalg om en gennemgang af de tiltag, vi allerede har. Vi skal finde ud af, om der er nogle steder, vi kan optimere med hegn,« siger han, men supplerer dog:

»En egentlig indhegning af alt vandet i hele Aarhus, tror jeg ikke er det rigtige. Hvor skal vi stoppe? Skal vi tilmed have hegn ud mod industrihavnen, hvor mange fisker ved kanten?«

Kunne man ikke indhegne de steder, hvor man ved, ulykkerne oftest forekommer? Herunder blandt andet langs havnen, hvor man ved, at mange unge mennesker vandrer hjem efter en tur i byen?

»Jo, men vi skal have en faglig gennemgang af, hvor det giver mening,« siger han.

Ordlyden er den samme hos Laura Bryhl:

»Vi skal have kortlagt, hvilke steder der er kritiske, men jeg synes i hvert fald, at vi har et ansvar for at reagere, og et hegn er bestemt en mulighed,« siger hun.

Andre muligheder

De to politikere vil hverken love eller afvise, at der i fremtiden vil komme hegn langs vandsiden ved Aarhus Havn. En faglig vurdering af dette skal nemlig til, inden den endelige beslutning kan tages, hvorfor det samtidig vil give mening at se, om der findes andre gode forebyggende indsatser, mener Gert Bjerregaard.

»Vi skal tilmed se andre veje og se, om der er andet, der er mere oplagt til at sikre mod ulykker. Det kunne blandt andet handle om varmekameraer, lys, synlighed eller noget helt fjerde,« siger han.

Laura Bryhl vil heller ikke afvise, at der kan findes en anden og bedre varig indsats.

»Det kan sagtens ske, at der er noget, jeg ikke selv har overvejet – derfor er en faglig vurdering rigtig vigtig. Jeg kan sige, at det er noget, vi har i sigtekornet i Teknisk Udvalg,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.