Hverken kommune eller uddannelsesinstitutioner blev orienteret om 27-årigs besøg i Aarhus i planlægningen af skoleskyderi

På Århus Statsgymnasium blev rektor chokeret og rystet, da hun af en journalist fik at vide, at en tiltalt 27-årig rekognoscerede på skolen i 2018.

Artiklens øverste billede
På Århus Statsgymnasium kommer der fra tid til anden besøgende for at se på de kunstværker, gymnasiet råder over, og derfor har det heller ikke vakt opsigt, at den 27-årige nordjyde har besøgt gymnasiet, forklarer rektor Dorte Fristrup. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald

I foråret 2018 var den 27-årige mand, som er tiltalt for igennem flere år at have planlagt et eller flere skoleskyderier, på to såkaldte rekognosceringsture i Aarhus på hhv. Århus Statsgymnasium, Aarhus Universitet, Sosu-skolen Østjylland og en unavngiven folkeskole. Det kom tirsdag frem i retten i Aalborg, hvor nordjyden mandag og tirsdag sad på anklagebænken.

Oplysningen om, at manden, som vel at mærke er tiltalt for forsøg på manddrab samt for overtrædelse af våbenloven, fysisk har besøgt skolerne for, at »se, hvordan det føles at være i det,« som han forklarede i retten, blev hhv. rektor og direktør på Århus Statsgymnasium og Sosu-skolen Østjylland først bekendt med igennem medierne tirsdag.

»Jeg er overhovedet ikke blevet orienteret. Det blev jeg, da den første journalist ringede i formiddags. Jeg blev dybt chokeret og rystet. Det er jo sådan noget, man ikke forestiller sig kan ske i Danmark,« siger Dorte Fristrup, rektor på Århus Statsgymnasium.

Hun blev lettet, da hun kunne læse sig til, at der angiveligt ikke har været konkrete planer om et angreb på skolen, og at han, den dag han besøgte skolen, ikke medbragte våben.

»Det var rekognoscering. Det var unødvendigt at have våben med,« sagde den spinkle mand med langt, tjavset hår i retten.

På Sosu-skolen Østjylland fik direktør Anette Schmidt Laursen kendskab til mandens besøg, da et par medarbejdere tirsdag formiddag fortalte hende, at de havde læst om det i nyhedsartikler på nettet.

Rart at være orienteret

Tanken om, hvorvidt skolen havde været i den 27-årige nordjydes søgelys, strejfede hende allerede, da sagen kom til offentlighedens kendskab i december, fordi skolen ligger, som den gør – ret åbent – og har gode adgangsveje og er en uddannelse med mange kvinder.

»Men fordi vi ikke har hørt noget, tænkte jeg, at nej, det var vi nok ikke alligevel,« siger hun.

»Alt, hvad jeg ved, har jeg læst på nettet. Jeg må sige, det havde været rart at være blevet kontaktet af politiet, så vi kunne have haft en snak om, hvad det kunne have indebåret, hvis det ikke var blevet opdaget i tide, og hvad skal vi som skole skal være opmærksomme på, i fald det kunne ske en anden gang,« siger Anette Schmidt Laursen.

Samme ord – rart – bruger rektor på Århus Statsgymnasium.

»Det ville da have været rart at være orienteret«, siger Dorte Fristrup og forklarer, at det har gjort det svært at håndtere på skolen, hvor lærere og elever har kunnet læse om sagen i medierne og dermed blive enormt bekymrede uden nødvendigvis at kende hele sammenhængen.

Hun kontaktede som det første anklagemyndigheden i Østjyllands Politi, som kunne fortælle, at den ikke har nogen sager på gymnasiet og dernæst forgæves anklagemyndigheden i Nordjylland, som hun fortsat afventer svar fra, fordi hun vil vide, hvad der står i anklageskriftet. Og så brugte hun derudover tirsdagen på at kommunikere til ansatte og elever på gymnasiet.

Her har reaktionerne været delte: Chok over, at manden har været på besøg og udpeget skolen, lettelse over, at der ikke har været konkrete planer.

»Og så især på medarbejdersiden: Forundring over, at vi ikke er blevet orienteret.«

Tillid til myndighederne

Anette Schmidt Laursen fra sosu-skolen har ikke forsøgt at få flere oplysninger og har heller ikke hørt om utryghed eller bekymring hos medarbejdere eller elever, hvilket hun til dels tilskriver, at skolen siden 2019 har haft beredskabsplaner for, hvad man gør ved f.eks. et skoleskyderi eller bombetrusler, som er gennemgået med alle og ligger som app på alle ansattes mobiltelefoner, som de kan orientere sig i.

Af samme årsag giver sagen ikke anledning til yderligere bekymring, siger Anette Schmidt Laursen, der påpeger, at hun ikke ønsker, skolen bliver lukket med adgangskrav og vagter. Den holdning deler rektor på Århus Statsgymnasium, der dog tror, sagen kommer til at betyde, at de vil være mere årvågne over for besøgende.

Ingen af de to uddannelsesinstitutioner har lagt mærke til den 27-årige mands besøg i 2018.

Mandag kom det frem, at nordjyden har foretaget talrige søgninger på internettet og samlet oplysninger om forskellige skoler, bl.a. Tilst Skole, hvor skolelederen heller ikke blev orienteret, før medierne refererede fra retssagen.

Den manglende orientering i Aarhus vækker dog ikke kritik eller undren hos rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom (SF), som grundlæggende har tillid til de myndighederne, der har behandlet sagen og stoler på, at de havde orienteret, hvis det var nødvendigt.

»Det er jo en særlig situation, at det ikke bare er et men flere steder, og det sætter selvfølgelig tanker i gang mange steder, men mit fokus er på, at der er en god og tryg håndtering lokalt, og så har jeg valgt at have tillid til myndighedernes vurdering,« siger han.

JP Aarhus har spurgt Nordjyllands Politis presseafdeling, hvorfor man ikke har orienteret de omtalte skoler og uddannelsesinstitutioner, men svaret lyder, at eftersom der er tale om en igangværende retssag, så har Nordjyllands Politi ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt og henviser til, at man følger nævningesagen ved Retten i Aalborg, der – ud over den 17. og 18. januar – også er berammet til den 27. og 31. januar samt den 3. februar 2022.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.