Balletstjerne skal danse med Silas Holst i Bier-musical

Artiklens øverste billede
Balletdanseren Alban Lendorf, instruktør Susanne Bier og danseren Silas Holst. Fra musicalen ”Den skaldede frisør” (2022). Foto: Miklos Szabo

Balletdanseren Alban Lendorf er netop blevet præsenteret som den nye medspiller i musicalen ”Den skaldede frisør”, der får repremiere den 11. september 2022 i København, efter at coronarestriktioner satte en stopper for den anmelderroste musical få dage efter premieren i marts 2020.

Efterfølgende får musicalen Aarhus-premiere i musikhuset den 28. oktober.

Alban Lendorf skal som Alessandro spille sammen med danser og skuespiller Silas Holst i Susanne Biers musicaludgave af ”Den skaldede frisør”. Alessandro og Patrick er i musicalen gamle barndomsvenner, der møder hinanden igen til Patricks bryllup. Her slår det pludseligt gnister mellem de to, og Patrick kommer i tvivl om brylluppet.

»Det er et forrygende match at sætte de to store og udtryksfulde dansestjerner over for hinanden. Alban Lendorf er virkelig spændende, en karismatisk danser af international klasse, som, synes jeg, kan tilføje rollen som Alessandro noget virkelig interessant. Og overfor ham Silas Holst, førsteklassesdanser, sanger og musicalstjerne, som har udviklet sig fantastisk meget – også som skuespiller – de seneste år. De to kommer virkelig til at slå gnister sammen på scenen, og jeg glæder mig vildt meget til at se dem,« siger Susanne Bier, den ene manuskriptforfatter samt executive producer på forestillingen, i en pressemeddelelse.

Ud over Alban Lendorf og Silas Holst medvirker bl.a. Niels Olsen, Xenia Lach-Nielsen, Maria Lucia, Bodil Jørgensen og Benjamin Boe Rasmussen i musicalen, der er baseret på Susanne Biers filmhit af samme navn fra 2012. Musikken er skrevet af Thomas Helmig.

tins

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.