Ekspert om undersøgelse af direktørlønninger: »Det borger ikke for troværdigheden, når man lader ræven vogte gæs«

Undersøgelse viste lønninger på over 2 mio. kr. til direktører i almene boligorganisationer. Et »rimeligt lønbillede«, lød det fra en udvalgsformand, der også er højt betalt boligdirektør.

Artiklens øverste billede
Illustration: Julie Barsøe

Efter kritik fra politikere, lejerforeninger og eksperter af høje direktørlønninger på over både 1 og 2 mio. kr. i de danske almene boligorganisationer præsenterede branchens interesseorganisation, BL, sidste år en analyse af det generelle lønniveau. Den skulle boligforeningsbestyrelser skæve til ved forhandlinger om direktørlønninger, lød opfordringen fra BL.

Men det viser sig, at interesseorganisationen har sat Ole Jacobsen, en af de højest lønnede direktører i landet med en årsløn på 2,12 mio. kr. sidste år, til at stå i spidsen for et udvalg, som skulle vurdere rimeligheden af lønningerne i analysen og give boligbestyrelser råd om god ledelse.

Jeg synes, det er uhørt, at man på den her måde klarer arbejdet med lønninger inden for egne rækker.

Bodil Kjærum, formand for Danmarks Lejerforeninger

Det møder kritik fra flere sider.

»Det borger ikke for troværdigheden, når man lader ræven vogte gæs,« lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet.

Ole Jacobsen skiftede i 2019 sin stilling som kommunaldirektør i Frederikssund Kommune ud med direktørposten i DAB, der administrerer 55.000 almene boliger. Efterfølgende blev han formand for udvalget God Almen Ledelse under BL, som bad konsulentvirksomheden Deloitte om at udarbejde lønanalysen. Den viste bl.a., at de 11 bedst lønnede direktører i den almene boligsektor i snit får en årsløn på 1,9 mio. kr., og at 25 pct. af dem får over 2,1 mio. kr. Resultaterne matchede meget kort Jyllands-Postens kortlægning tidligere på året.

Da analysen blev præsenteret sidste år, udtalte Ole Jacobsen til BL-fagbladet Boligen:

»Det generelle billede er nogenlunde som forventet. Lønningerne varierer med virksomhedsstørrelserne, og den absolutte størrelse af lønniveauerne skræmmer mig ikke, for man skal huske på, at mange boligselskaber er meget store virksomheder med milliardomsætning. På den baggrund vurderer jeg, at der er et rimeligt lønbillede samlet set.«

Ikke megen selvransagelse

Kurt Klaudi Klausen har tidligere kaldt direktørlønninger i den almene boligsektor »usædvanligt høje«, og vurderet at markedsmekanismen er sat ud af kraft i branchen. Han er ikke imponeret over BL’s arbejde.

»Ole Jacobsen bliver jo bedt om at vurdere sin egen aflønning– og er sjovt nok af den opfattelse, at den er helt rimelig,« siger han.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mener, at der findes et højt lønniveau i branchen. Han ser dog intet problem i Ole Jacobsens rolle, fordi en højtlønnet direktør i en stor og betydningsfuld boligorganisation teoretisk set vil have nemmere ved at kritisere branchens lønninger og have mere pondus bag sine ord:

»Men det er ikke meget selvransagelse, det der foregår. Man kunne have sagt, at arbejdet kræver objektivitet og bede en uvildig part indsamle date, lave løntabel og til sidst drage en konklusion. Man kunne også have overvejet, om holdningstilkendegivelsen kan være en rød klud i ansigtet for politikere og lejerforeninger.«

Minister reagerede

Da Jyllands-Posten i maj sidste år foretog en kortlægning af direktørlønninger i den almene boligsektor, endte Ole Jacobsen på en fjerdeplads over de bedst betalte. 82 af 151 direktører oplyste dengang deres løn, og 13 af disse tjente over 1,5 mio. kr., mens seks tjente over 2 mio. kr. årligt alt inklusiv (f.eks. pension, bil, telefon mv.).

En aktindsigt viser, at Jyllands-Postens afsløringer fik boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til at henvende sig til BL-formand Palle Adamsen:

»I lyset af den aktuelle debat (om niveauet af direktørlønninger, red.) vil jeg dog opfordre BL – som boligorganisationernes fælles forening – til at overveje at opstille vejledende normer for lønninger til direktører og andre medlemmer af direktionen. Niveauerne kan f.eks. afspejle boligorganisationernes størrelse med hensyn til antal boliger eller medarbejdere, direktørernes kompetenceområder og andre saglige kriterier,« lød det i et brev den 11. maj.

I sit svar henviste Palle Adamsen til, at BL havde sat gang i en vederlagsanalyse, og i dag kan de beboervalgte boligbestyrelser finde råd om bl.a. lønniveauer, vejledende normer for ansættelser og bestyrelsesudgifter på BL’s hjemmeside.

Hos Danmarks Lejerforeninger med medlemmer i hele landet mener formand Bodil Kjærum, at lønningerne i den almene boligsektor er »voldsomt høje« og vurderer, at Jyllands-Postens kortlægning af direktørlønninger »forargede mange«.

»Jeg er lidt målløs. Jeg synes, det er uhørt, at man på den her måde klarer arbejdet med lønninger inden for egne rækker. Der er ikke så meget opmærksomhed på, at det er lejere, der betaler direktørernes løn,« siger hun.

I bagklogskabens ulidelige lys

For hovedpersonen Ole Jacobsen er præmissen bag kritikken forkert. Han understreger, at han, før diskussionen om lønninger endte i medierne, blev udpeget som formand for God Almen Ledelse ud fra helt andre overvejelser end lønforhold.

»Udvalgets opgave er at ruste organisationsbestyrelser til bedre at løfte deres opgave generelt set. Det handler også om alle mulige andre temaer. Det har været en meget lille del af udvalgets arbejde at forholde sig til lønniveauet i branchen. I bagklogskabens ulidelige lys kunne vi godt have ladet næstformanden, som er beboervalgt, udtale sig. Men jeg er formand for God Almen Ledelse, og BL havde bedt mig forholde mig til analysen. Det er helt naturligt,« siger Ole Jacobsen.

Man kan vel ikke se bort fra, at der har været en diskussion om lønninger i medierne.

»Den har kørt hos jer. Ikke så meget hos os i udvalget. Det er ikke det, vi har fokuseret på. Det er ikke udvalgets arbejde at forholde sig til, om lønniveauet er rimeligt eller ej.«

Men det er netop det, du har gjort.

»Ja, jeg har forholdt mig til det. Men vi anbefaler ikke noget i den forbindelse. Det vigtige for os omkring løn er, at organisationsbestyrelser søger råd og vejledning,« siger Ole Jacobsen, der henviser til God Almen Ledelses hjemmeside, hvor der bl.a. står, at bestyrelserne skal sørge for, at direktørlønninger er afstemt efter normen for tilsvarende direktører.

Det er ikke stukket af

Heller ikke formand for BL Palle Adamsen forstår kritikken af Ole Jacobsens rolle.

»Han udtaler sig på vegne af et udvalg og på vegne af en analyse, som BL har fået udarbejdet. Ole har ikke haft nogen som helst anledning til at komme frem til en konklusion, hvis ikke det er den rigtige konklusion,« siger han.

Både lejerforeninger, eksperter og politikere har kritiseret lønniveauet i den almene boligsektor. Er det ikke med til at blåstemple de kritiserede lønninger, når en af de bedst betalte direktører på vegne af BL kalder lønniveauet rimeligt?

»Oles og analysens konklusion er, at når man kigger samlet på lønningerne, så er der en balance mellem lønniveauer, størrelser på boligselskaber og direktøransvar. Vi kunne have en bekymring for, at der var lønninger, som var stukket af i små boligselskaber. Sådan er det ikke. Du må have tillid til mig, når jeg siger, at i det udvalg sidder en lang række bestyrelsesmedlemmer – også beboervalgte – så Ole udtaler sig på vegne af udvalget, og ikke på vegne af Ole.«

BL har opfordret bestyrelser til at skæve til vederlagsanalysen, når de skal forhandle lønninger. Hvad er din kommentar til, at de lønforhold, som I beder dem skæve til, har været under kritik.

»Der er to eksperter, som har sagt, at det er i den høje ende.«


Også politikere og to lejerforeninger

»Vi har ikke fundet anledning til at handle yderligere. Hvis man f.eks. laver maksimumsbeløb for direktørlønninger, så bliver de hurtigt vendt på hovedet og gjort til beløb, der er standard.«

Er du uenig i kritikken af lønniveauet i den almene boligsektor?

»Jeg har med tilfredshed noteret mig, at der er sammenhæng mellem løn og ansvar. Bestyrelser i de største boligselskaber skal selv vurdere det konkrete lønniveau. Jeg har ikke fundet anledning til at kritisere niveauet. Når det er sagt, er vi klar over, at vi repræsenterer en branche og en sektor med offentlige interesser, så vores lønforhold skal ikke stikke af.«

Det er jo det, eksperterne indikerer.

»Jeg synes ikke, det er stukket af, når vi kigger på den samlede branche. Vi prøver at udbygge vores lønstatistikker og viden om, hvad der er de rigtige niveauer. Jeg synes, vi har fulgt op på de analyser, der blev gennemført,« siger Palle Adamsen.

I en skriftlig kommentar skriver indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek:

»Jeg er tilfreds med, at BL har udarbejdet nogle vejledende normer for indgåelse af direktørkontrakter. Det har jeg selv opfordret BL til at gøre, fordi det kan være en stor hjælp for bestyrelserne. Jeg vil dog ikke blande mig i, hvordan BL har organiseret arbejdet.«

Ministeren forklarer, at Bolig- og Planstyrelsen i øjeblikket er ved at undersøge direktørlønninger i den almene boligsektor og derfor har indsamlet lønoplysninger hos »et stort antal direktører«.

»Når styrelsens undersøgelse er afsluttet vil jeg vurdere, om der er behov for ændringer af reglerne på området,« udtaler Kaare Dybvad Bek.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.