Margrethe af Aarhus

Artiklens øverste billede
Det har gennem årene indimellem maget sig således, at dronning Margrethe har holdt sin fødselsdag den 16. april i Aarhus. Således her i 2006, hvor 66-årsdagen blev fejret på Marselisborg Slot. Det mager sig også sådan, at den kongelige familie i generationer har givet lysten til det aarhusianske ferieresidens videre til de næste generationer. Her er det dronningens barnebarn prins Christian, der er taget i lære som aarhusianer af sin farmor på balkonen ud mod slotshaven. Foto: Casper Dalhoff

Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid er født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot som prinsesse af Danmark.

Den 5. juni 1953 blev grund- og tronfølgeloven ved en folkeafstemning ændret, så der nu blev indført delvist kvindelig arvefølge til tronen – dog således, at sønner fortsat har fortrinsret for døtre. Men Frederik IX havde kun døtre, så prinsesse Margrethe blev dermed tronfølger. Margrethe gik fra at være prinsesse til kronprinsesse.

Aarhus har fejret mange af dronningens runde dage. Her er det í anledning af hendes 70 års fødselsdag i 2010. Den .5 juni var der karettur gennem byen -efterfulgt af et stort arrangement på stadion. Foto: Jan Dagø

Den 14. januar 1972 døde hendes far, kong Frederik IX, og den knap 32-årige Margrethe besteg tronen som Margrethe II af Danmark.

Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: »Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.«

I Aarhus har det gennem generationer været opfattelsen, at kongehuset har et særligt forhold til byen – og byen har da også et hengivent forhold til de kongelige.

Lige som Aarhus er flink til at fejre dronningen, er hun også flink til at hjælpe Aarhus. En af hendes "faste" opgaver er at åbne festugen, og da Aarhus var europædisk kulturhovedstad i 2017, var det dronningen, der også åbnede det år. Foto: Joachim Ladefoged

Det startende med prins Christian og prinsesse Alexandrine, der den 7. juni 1902 som en forsinket bryllupsgave fra Danmarks folk fik overdraget ”en sommerbolig i Jylland”; Marselisborg Slot.

Marselisborg Slot blev senere også brugt af kong Frederik IX og dronning Ingrid, inden parret i 1967 overdrog det til daværende tronfølger prinsesse Margrethe og hendes mand, prins Henrik. Parret har flittigt brugt Marselisborg som sommer- og juleferieresidens.

Der er ikke tal på, hvor mange udstillinger i Aarhus, Dronning Margrethe har åbnet. I Den Gamle By, på Moesgaard Museum m.fl og på Aros. Alligevel var der noget ganske specielt i oktober 2013. Her var det nemlig dronningen selv, der sammen med prins Henrik var udstillere. På et pressemøde fortalte kunstnerparret om udvælgelsen af de i alt 150 af deres værker, der indgik i den retrospektive udstilling "Pas de Deux Royal". Foto: Sofia Busk Hansen/Polfoto

Også den næste regent, kronprins Frederik, har et tæt forhold til Aarhus, hvor han ligesom sin mor har uddannet sig på Aarhus Universitet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen