Knap 600 medicinstuderende klager over fysiske eksamener

Medicinstuderende ved Aarhus Universitet vil have fysiske eksamener gjort online. Ledelsen afviser ønsket.

Artiklens øverste billede
Januar er højsæson for eksamener. Men hvis smittetallene bliver for høje, kan Health blive nødt til at genoverveje beslutningen om de fysiske eksamener. Arkivfoto: Magnus Holm/Ritzau Scanpix

Med tanke på coronasituationen i Danmark er det ikke forsvarligt at skulle møde fysisk op til eksamener i januar.

Det mener 583 medicinstuderende på tværs af forskellige semestre ved Aarhus Universitet.

De har derfor sendt et brev til ledelsen ved det sundhedsvidenskabelige fakultet Health, hvor de klager over, at mange eksamener kræver fysisk fremmøde. Det skriver TV 2 Østjylland.

Eksamenerne, som er uden hjælpemidler, burde i stedet afholdes online, mener de studerende.

Sådan har det været tidligere under pandemien, påpeger Jonathan Fibiger Azulay, der repræsenterer medicinstuderende på femte semester.

- Vi mener, at vores eksamener uden hjælpemidler er praktisk mulige at afholde online. Det har vi i hvert fald gjort i flere semestre.

- Så vi er uenige i, at de ikke afholdes sådan denne vinter med de her meget, meget høje smittetal, vi ser for tiden, siger han til TV 2 Østjylland.

I sidste uge blev der flere dage registreret omkring 20.000 nye smittetilfælde dagligt i Danmark.

Healths ledelse fastholder, at eksamenerne kræver fysisk fremmøde.

- På medicin er mange eksamener uden hjælpemidler. Og det er for at sikre, at de studerende har den nødvendige paratviden. De eksamener kan være svære at omlægge til online, siger Lise Wogensen Bach, prodekan på Health, til TV 2 Østjylland.

Januar er højsæson for eksamener. Men hvis smittetallene bliver for høje, kan Health blive nødt til at genoverveje beslutningen om de fysiske eksamener.

Hvis smitten pludselig tager fart i Aarhus Kommune blandt de 20-29-årige, vil Health lytte til anbefalinger og genoverveje situationen, oplyser prodekanen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.