Sne satte letbanebomme ud af drift

Onsdagens sne gav denne vinters første problemer for trafikken.

I løbet af morgen- og formiddagstimerne modtog politiet en god håndfuld anmeldelser om lyskryds, der enten var helt mørklagte, eller hvor lyset ikke skiftede, så man i den ene kørselsretning aldrig fik grønt lys.

Østjyllands Politi modtog også to anmeldelser om uvirksomme letbanebomme i henholdsvis Viby og Risskov.

Over middag begyndte politiet også at modtage flere anmeldelser om, at der var meget vand på vejene, fortæller døgnrapporten. Den første anmeldelse kom kl. 14.27, hvor der blev meldt om meget vand under letbanebroen ved Spanien i Aarhus. Der kom også anmeldelser fra Djurslandsmotorvejen, Paludan-Müllers Vej/Randersvej i Aarhus N, Lemming ved Hasselager, Brabrand, Rønde og Hjortshøj.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen