Gellerupparken og Bispehaven er stadig på listen over udsatte boligområder og parallelsamfund
Indenrigs- og boligministeriet offentliggjorde onsdag listerne over blandt andet parallelsamfund og udsatte boligområder – og selvom der generelt ses et fald på flere af listerne er Gellerupparken/Toveshøj og Bispehaven stadig repræsenteret på listen over udsatte boligområder og parallelsamfund, bedre kendt som den tidligere ghettoliste.
Derudover offentliggjorde Indenrigs- og boligministeriet for første gang den officielle liste over forebyggelsesområder – en liste på i alt 62 områder, hvoraf der i Aarhus findes fem: Aarhus Vest, Vejlby Vest, Frydenlund, Skovgårdsparken og Langkærparken.
Listen kommer efter ændringerne af almenboligloven, der trådte i kraft den 30. november 2021.
Helt konkret skal der i forebyggelsesområderne »indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning, og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder«, skriver Indenrigs- og boligministeriet på deres hjemmeside.
Derudover er Gellerupparken/Toveshøj og Bispehaven på listen over omdannelsesområder, der består af boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år. Områderne skal gennemføre en udviklingsplan for, hvordan de vil få andelen af almene familieboliger ned på 40 pct.
anne