Glasklare indtryk af naturen

Den ungarske glaskunstner Anett Biliczki undersøger sine erindringer fra de steder, hun har boet, gennem sin glaskunst.

Artiklens øverste billede
Anett Biliczki tager afsæt i landskaber og naturindtryk. Foto: Ida Buss

Følelsen af at høre hjemme.

Det er den, som den ungarske glaskunstner Anett Biliczki undersøger i sin nye udstilling på Glasmuseum Ebeltoft, ”Scope of Distance”.

Anett Biliczki, der netop har åbnet en ny udstilling med sin glaskunst på Glasmuseet Ebeltoft. Foto: Ida Buss

Udstillingen på glasmuseet er en såkaldt studyudstilling, som er et udstillingskoncept, der giver både unge som etablerede kunstnere mulighed for at eksperimentere og afprøve nye formater. Det giver samtidig museets gæster et sjældent indblik i kunstnerens eksperimenterende processer og vejen frem mod det færdige værk.

Glaskunst af Anett Biliczki. Foto: Ida Buss

Anett Biliczki tager afsæt i landskaber og naturindtryk fra de forskellige steder, hun har boet i Danmark og Ungarn, skriver glasmuseet i en pressemeddelelse, og går dybere ind i naturfænomener som erosion, fordampning og aflejringer.

Glaskunst på udstillingen ”Scope of Distance” på Glasmuseet Ebeltoft. Foto: Ida Buss

Alle disse indtryk bruger hun som afsæt for sine skulpturelle objekter skabt i glas. Hun eksperimenterer med metoder som pate-de-verre og fusing og indarbejder også andre materialer som akryl, keramik og voks i sit arbejde med glasset.

Udstillingen på glasmuseet i Ebeltoft er netop åbnet. Den vises til den 24. april.

Når man alligevel er på museet, kan man stadig opleve den italienske glasblæser Lino Tagliapietras udstilling, ”Maestro - Lino Tagliapietra”. Han har arbejdet med glaskunst i over 70 år og regnes for en af verdens bedste på sit felt.

tins

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen