Ingen kvinder i den politiske top »mindsker den kvindelige stemme i debatten«

I den kommende valgperiode bliver de politiske topposter i Aarhus Kommune udelukkende besat af mænd, og det vækker stor utilfredshed hos flere kvindelige aarhusianske vælgere.

Artiklens øverste billede
De politiske topposter i Aarhus Kommune bliver for den næste valgperiode udelukkende besat af mænd, og den kønsfordeling bliver mødt af utilfredshed blandt flere kvindelige vælgere. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Efter kommunalvalget var blevet fløjtet af og de personlige stemmer uddelt, stod det klart: I Aarhus Kommune er det slut med kvindelige fuldtidspolitikere.

Hvis det stod til mig, skulle posterne fordeles lige mellem køn. Vi burde muligvis indføre en lov, der sikrede det.

Line Korreborg, vælger

Torsdag bragte JP Aarhus en historie om, at seks ud af i alt syv borgmestre i Københavns Kommune efter nytår er kvinder – men i Aarhus ser billedet helt anderledes ud. Borgmesterposten bliver endnu en gang besat af Jacob Bundsgaard (S), og trods flere udskiftninger i de fem resterende topposter bliver han kun gjort selskab af mænd.

Derudover er antallet af kvindelige medlemmer af den aarhusianske kommunalbestyrelse faldet siden sidste valg i 2017 – her blev der valgt 13 kvindelige medlemmer ind mod 12 ved kommunalvalget i tirsdags. Og det, selv om flere kvindelige medlemmer af byrådet tidligere aftalte at arbejde for flere kvindelige politikere i Aarhus.

På landsplan ser det anderledes ud. Her er antallet af kvinder i kommunalpolitik steget med 3 procentpoint siden sidste valg.

Men hvad siger de kvindelige borgere i Aarhus, der trofast har sat deres kryds ved en kvinde? JP Aarhus tog fredag en tur rundt i Aarhus C for at finde ud af det.

De adspurgte, der stemte, har alle sat kryds ved en kvindelig kandidat til enten kommunal- eller regionsvalget, som blev afviklet tirsdag.

Sofie Stampe, 27, studerende



»Det er vildt ærgerligt, at det ikke bliver afspejlet i styringen af samfundet, for halvdelen af Aarhus består af kvinder.«

»Jeg synes, at det spiller ind i ligestillingsproblemet – alle mennesker har forskellige perspektiver, og det mindsker den kvindelige stemme i debatten, at de ikke er repræsenteret i topposterne.«

Yasmin Ben-Kisos, 27, studerende



»Det er superærgerligt, men jeg synes, at det er en svær debat. Skal vi kun kigge til kønnet, eller skal vi rette fokus mod kompetenceniveauet? Det er ikke en nem diskussion, men jeg føler mig derimod overbevist om, at der nok skulle have været nogle kompetente kvinder, der kunne varetage nogle af de poster – ser vi til København, kan de jo godt finde ud af det.«

»Det gør noget for ligestillingen – kommunalbestyrelsen repræsenterer hele Aarhus, og eftersom den på topposterne udelukkende kommer til at være formet af mænd, er der muligvis nogle kvinder, som mig selv, der ikke kommer til at føle sig repræsenteret.«

Line Korreborg, 50, tidligere folkeskolelærer



»Hvis det stod til mig, skulle posterne fordeles lige mellem køn. Vi burde muligvis indføre en lov, der sikrede det. Det er mærkeligt, at de i København er meget længere fremme. Kunne det være, at vores statsminister, som er en kvinde, har haft en negativ indflydelse – det her kommunalvalg har jo handlet om alt andet end kommunalvalget.«

Iben Munch, 24, bartender og projektleder



»Jeg synes faktisk ikke, det burde være muligt at tage store beslutninger, hvis alle borgere ikke er repræsenteret. Og det er både på køn, seksualitet og etnicitet. Det skal ikke bare være rige hvide middelklassemænd, som tager beslutningerne, for det bliver meget ensidigt. Det er da ærgerligt, at idéen om kønskvoter overhovedet eksisterer, men der er jo noget, som tydeligvis ikke fungerer, så ergo skal kønskvoter indføres.«

»Jeg synes også, det siger lidt om Aarhus, at det er sådan her. I København er de længere fremme, og her i Aarhus synes jeg, at de er mere neutrale og ikke lige så handlekraftige.«

Helen Bitsch, 21



»Jeg kommer fra Tanzania, hvor vi har fået den første kvindelige præsident, og jeg synes, det er vigtigt, at der er lige mange kvinder og mænd, og man kan få nogle bedre perspektiver, hvis man er flere forskellige typer mennesker, som arbejder sammen.«

»Jeg stemte ikke til valget, fordi jeg ikke ved noget om politik. Jeg prøvede at tage nogle kandidattests, men mange af de emner, som det handlede om, er ikke ting, jeg går op i. Jeg er her på opholdstilladelse, og hvis der havde været flere spørgsmål om det eller om integration, så ville jeg nok have stemt.«

Nanna Kaad Strunck, 28, studerende



»Jeg tænker, at det er todelt. Det er vælgernes skyld, at der ikke er nok kvinder, der bliver valgt ind, hvis de ikke stemmer på kvinder. Og så tror jeg også, der er noget partipolitisk i det. Det er jo partierne, der bestemmer, hvem der skal være nummer et, to og tre på listen. Ud over det så jeg tror, at det også er lidt ligesom bestyrelsesposter, at hvis man ikke tænker over det, så går pladserne automatisk til mænd.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen