Politiske partier vil være med til at fordele den "ledige" Marselistunnel-milliard

SF og De Radikale vil bruge "opsparing" til Marselistunnel på børn, natur og infrastruktur. DF vil have klarhed over økonomien. Erhverv Aarhus-direktør afviser bred involvering.

Artiklens øverste billede
Staten giver 2,1 mia. kr. til etablering af Marselistunnelen. Nu åbnes politisk ønske om bredere diskussion af, hvad "opsparet" kommunal milliard skal bruges til. Foto: Marie Ravn

Velfærd, natur, transport og idræt. Nærmest alle områder skal have noget ud af, at Aarhus Kommune i realiteten har ”vundet” 1 mia. kr., fordi statskassen finansierer 2,1 mia. kr. til Marselistunnelen. I hvert fald, hvis det står til SF og De Radikale, der jonglerer med beløb i millionklassen til bedre indeklima og bedre og billigere offentlig transport. Borgmesteren har ikke ønsket at oplyse, hvad Socialdemokratiet mener, der skal ske med milliarden, mens de borgerlige partier tirsdag udtrykte ønske om at få afviklet dækningsafgiften til fordel for erhvervslivet.

Men erhvervslivets parter undrer sig, for pengene er reelt ikke sparet op endnu, og der ligger en klar aftale bag anvendelsen af milliarden, forklarer Marc Perera Christensen, direktør i Erhverv Aarhus. Han forstår ikke, at det er blevet en offentlig diskussion.

»Vi synes nok, at forhandlinger mellem en aftalekreds hører til i aftalekredsen, så vi ser med en vis undren på, at der skal være en stor offentlig debat omkring noget, som vi bør tale om i aftalekredsen,« siger han.

Fremtidig opsparing

Baggrunden er, at et flertal i byrådet og erhvervslivets parter i 2011 aftalte at spare op til Marselistunnelen gennem den såkaldte dækningsafgift, som det er aftalt skal nedtrappes og forsvinde helt i 2028. Frem mod 2028 ville der ifølge aftalen være opsparet op mod 1 mia. kr.

Parterne bag aftalen mødes onsdag for at drøfte, hvad pengene så skal bruges til, men byrådets andre partier vil med i »sådan en stor beslutning,« som De Radikales Rabih Azad-Ahmad formulerer det.

Det er ret vigtigt, at sådan en stor beslutning ikke skal tages af en mindre kreds.

Rabih Azad-Ahmad, spidskandidat for Det Radikale Venstre
Engsøer, indeklimainvesteringer, kollektiv transport... SF og dets rådmand Thomas Medom har en opskrift på, hvordan man bruger 1 mia. kr. i Aarhus. Foto: Benny Kjølhede

SF er ikke en del aftalen, men tirsdag udsendte partiet et oplæg til, hvordan pengene bør bruges. Her er bl.a. forslag om 300 mio. kr. til indeklimainvesteringer til børn i dagtilbud og skole og 250 mio. kr. til bedre og billigere kollektiv transport.

»Og det er en enormt dårlig idé at brænde pengene af på endnu flere skattelettelser. Der er enormt store behov mange steder i vores kommune, og det er rimeligt, at erhvervslivet fortsat bidrager på det samme niveau som i dag,« siger Thomas Medom, spidskandidat for SF og rådmand for Børn og Unge i en pressemeddelelse.

Og det er underligt, at Venstre og De Konservative nærmest tror, at de har råderet over den milliard kroner, mener SF’s gruppeformand Jan Ravn Christensen, som mener, det vil være helt absurd at bruge pengene på skattelettelser til erhvervslivet fremfor på at løfte velfærden for bl.a. børn, socialt udsatte og ældre.

Her er partiets samlede opskrift på, hvordan man bruger 1 mia. kr. i Aarhus:

300 mio. kr. til indeklimainvesteringer til børn i dagtilbud og skole.

250 mio. kr. til bedre og billigere kollektiv transport.

100 mio. kr. til idrætsfaciliteter., lokalbiblioteker og børnekultur.

100 mio. til natur – engsøer og ny skov.

75 mio. kr. til modernisering af plejeboliger og ældreboliger tæt på bopælen.

75 mio. til herberg og botilbud på socialområdet.

50 mio. kr. til klimafonden.

50 mio. kr. til cykelhandlingsplanen.

De Radikales spidskandidat Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice, lægger sig i hovedtræk meget op ad SF’s forslag, når det kommer til at fordele den milliard kroner, Aarhus ellers skulle bruge på Marselistunnellen. Men han påpeger, at erhvervslivet også får noget ud af det, hvis kommunen bruger penge på f.eks. infrastruktur og bedre idrætsfaciliteter.

»Erhvervslivet er også interesseret i, at vi har en attraktiv kommune, så vi sikrer, at Aarhus er en by, man ikke bare vil flygte fra,« siger han til JP Aarhus.

Og så understreger han vigtigheden af, at det bliver en bred politisk aftale, hvordan man bruger milliarden.

»Jeg mener faktisk, det er ret vigtigt, at sådan en stor beslutning ikke skal tages af en mindre kreds. Aarhusianerne fortjener, at der er enighed om, hvordan man bruger så mange penge,« siger han og forklarer, at dengang aftalen om opsparingen blev indgået, var De Radikale ikke inviteret med.

»Det var problematisk, og det har man nu mulighed for at rette op på ved at invitere os med.«

Også DF vil med.

Jakob Søgaard Clausen, spidskandidat for Dansk Folkeparti, mener, at aftalen skal fremlægges til forhandling for hele byrådet.

»Rent demokratisk vil det bedste være, at man involverer hele byrådet i forhandlingerne om aftalen. Selve Marselistunnelen har været bredt funderet i byrådet, så den er jo ikke kun de tre partiers opfindelse. Vi har i DF bakket fuldt op om tunnelen, og det gør vi fortsat,« siger han og fortsætter:

»Min tilgang er, at vi skal tage den lidt med ro og vente med at fordele pengene, til vi har klarhed over økonomien i hele Marselistunnel-projektet.«

Ikke den vej

Venstre og De Konservative har meldt ud, at partierne ønsker dækningsafgiften stoppet, men det er DF ikke nødvendigvis enig i:

»På spørgsmålet, om dækningsafgiften skal stoppes, er vi ikke helt afklarede endnu. Vi har et stort udviklingsbehov på mange faciliteter i Aarhus, og jeg kan godt forestille mig en tættere kobling med erhvervslivet, som også har en interesse i, at vi har god infrastruktur og gode faciliteter til idræt og andre ting,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Men der er slet ikke nogen diskussion, mener Marc Perera Christensen, der kalder aftalen om opsparing af dækningsafgiften for en af de mest simple aftaler, han har været med til at indgå.

»Det, vi har skrevet under på, er, at vi sparer dækningsafgiften op til betaling af Marselisborgtunnelen. Når vi har det beløb, der skal bruges, skal afgiften afvikles,« siger han og anerkender, at det godt kan være, at nogle af de parter, som står uden for aftalen, har en holdning til, hvad pengene skal bruges til.

»Det er de i deres gode ret til, men det påvirker ikke aftalens indhold eller beslutningen om, hvad aftalekredsen vil. Vi ser ikke et behov for at diskutere aftalens indhold, når den er så klart formuleret.«


Hvorfor ikke sige, de penge har vi alligevel regnet med at skulle af med, dem bruger vi på en bedre by?

»Det er slet ikke den vej, den vender,« siger Marc Perera Christensen og forklarer, at aftalen om afvikling af dækningsafgift helt ekstraordinært blev åbnet tilbage i Flemming Knudsens (tidligere S-borgmester red.) tid, fordi der var behov for at anlægge Marselistunnelen.

»Det ville vi gerne være med til fra erhvervslivets side, og det er også dét, vi vil være med til. I en kommune vil der altid være behov for flere penge, der vil altid være et væsentlig projekt, man siger, ”skal vi ikke spare op til det”. Men så er vi ude i en anden situation, nemlig at man argumenterer for ikke at fjerne dækningsafgiften. Vi ønsker, at dækningsafgiften skal afskaffes, og vi har en forventning om, at den aftale honoreres. Det er dén vej, den vender.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.