Venstre: Stop privatisering af vejene

Efter valget træder Venstre ud af aftalen om privatisering af 900 veje, og partiet vil bruge valgkampen til at finde flertal for at stoppe projektet. S står ved beslutningen.

Artiklens øverste billede
Bøgevangen i Solbjerg er en af de veje, der skal privatiseres, hvilket Stence Louise Ravn og de øvrige beboere på vejen er utilfredse med. Foto: Liv Møller Kastrup

»Det er bedre, at vi stopper nu og ikke kaster flere gode penge efter dårlige.«

Sådan lyder det fra Gert Bjerregaard (V), medlem af Teknisk Udvalg, i debatten om privatisering af 900 veje, som kommunen er i gang med som følge af en byrådsbeslutning i 2017.

»Vi var med i beslutningen i 2017, men siden har vi set alle problemerne og er blevet klogere. Derfor vil vi efter valget træde ud af aftalen, ligesom vi i valgkampen vil forsøge at overbevise de andre partier om, at projektet skal stoppes,« siger Gert Bjerregaard.

Som omtalt i JP Aarhus lørdag giver privatiseringsprojektet fortsat en masse debat flere steder i kommunen, hvor veje skal privatiseres.

Flere beboergrupper kæmper imod privatisering, og det sker bl.a. i Facebook-gruppen ”Nej tak til harmonisering af veje i Aarhus Kommune”.

Grundejerne får trukket en ekstra regning ned over hovedet, som de ikke har bedt om.

Gert Bjerregaard (V), medlem af Teknisk Udvalg

Frygten hos mange beboere er, at de risikerer store uforudsete regninger for vedligehold af deres veje, når de får overdraget ansvaret for vejene.

Allerede ved sidste års budgetforhandlinger forsøgte Venstre at få stoppet projektet uden held.

»Der er en række problemer i projektet. Man pålægger i realiteten grundejerne en ekstra skat, der er usikkerhed om, hvilken stand vejene skal afleveres i, og der er problemer med de veje, hvor der er gennemkørende trafik,« siger Gert Bjerregaard og fortsætter:

»Oveni er der først fra 2036 udsigt til en besparelse på ca. 10 mio. kr. årligt ud, og indtil da skal der bruges rigtig mange ressourcer,« siger Gert Bjerregaard.

Han mener godt, at nye veje kan oprettes som private fællesveje:

»Så ved man som grundejer fra starten, hvad der skal betales til vedligeholdelse, når man køber sin bolig, hvorimod grundejere med harmoniseringsprojektet får trukket en ekstra regning ned over hovedet, som de ikke har bedt om,« siger Gert Bjerregaard.

Hos Socialdemokratiet kender Steen Bording Andersen (S), næstformand i Teknisk Udvalg, udmærket kritikken fra beboerside, men han fastholder, at de 900 veje skal privatiseres som aftalt:

»I Socialdemokratiet mener vi fortsat, at harmonisering af vejene er det rette at gøre, og jeg synes, man skal være fair over for borgerne i den her kommune. Vi har over 6.000 private fællesveje, og ud fra en fairnessbetragtning giver det mening, at vi får harmoniseret de øvrige veje,« siger han.

Som omtalt i JP Aarhus lørdag mener Steen Bording Andersen, at der er brug for klarere regler eller vejledninger fra forvaltningens side, så borgere og politikere nemmere kan afgøre de mere indviklede sager.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.