Jyllands-Postens rullende redaktion er åbnet på Store Torv

Torsdag slog JP Aarhus og Århus Onsdag dørene op til et nyt podcaststudie og redaktionslokale på hjul.

Artiklens øverste billede
Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) klippede båndet, da Jyllands-Postens nye rullende redaktionslokale torsdag formiddag blev klippet på Store Torv i Aarhus. Foto: Benny Kjølhede

Politikere, kommunen og lokale medier skal – i det lokale demokratis tjeneste – møde borgerne der, hvor de er. Det var budskabet fra kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R), da han torsdag formiddag på Store Torv klippede båndet til et nyt tiltag, som Aarhus Kommunes biblioteker og Jyllands-Posten har udviklet i fællesskab netop med det for øje.

Jyllands-Posten har døbt vognen ”Den rullende redaktion”, og i Aarhus Festuge er vognen bemandet af JP Aarhus og Århus Onsdag i fællesskab. Foruden indvielsen bød torsdagen bl.a. på en veloplagt ”talk” mellem fhv. Aarhus-borgmester Flemming Knudsen (S) og Jens Kaiser, forfatter til bogen ”Fra Jakob til Jacob – Aarhus-borgmestre gennem 100 år” og fhv. JP Aarhus-redaktør.

Samtalen var bl.a. omkring Flemming Knudsens tid som borgmester, indtil Venstres Louise Gade efter valget i 2001 brød årtiers socialdemokratisk dominans. Kaiser og Knudsen vendte også tonen i den politiske debat nu til dags, hvor »hjerteligheden« ifølge Knudsen har trange kår. Og de berørte også den plads i skyggen, som valget til regionsrådet ifølge Knudsen får, når byrådsvalget tager dagsordenen.

Jens Kaiser, forfatter til boden "Fra Jakob til Jacob - Aarhus-borgmestre gennem 100 år", havde torsdag ved Jyllands-Postens rullende redaktion på Store Torv en både humoristisk og veloplagt samtale med fhv. Aarhus-borgmester Flemming Knudsen (S) om Aarhus og livet i politik. Foto: Benny Kjølhede

Senere på dagen blev der fulgt op med live-interview med festugedirektør Rikke Øxner, og dagen blev lukket af med manér, da dragqueen Stella Starlight og cabaresque-danser Sophie Sioux optrådte med et farverigt show.

Også fredag og lørdag vil det nybyggede rullende redaktionslokale, podcaststudie mv. være at finde på pladsen foran Aarhus Domkirke med politisk kulturdebat fredag og med bilnørderi lørdag i regi af Jyllands-Postens podcast Bilradio.

Foruden de programsatte arrangementer vil reportere fra JP Aarhus og Århus Onsdag løbende være tilgængelige i ”redaktionslokalet”.

Nu er ”Den rullende redaktion” indviet. Den kommer Jyllands-Postens læsere til at se mere til ude i virkeligheden i fremtiden. Ikke mindst i forbindelse med efterårets kommunal- og regionsrådsvalg.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.