Færdselskontrol førte til 54 sigtelser

Østjyllands Politis færdselsafdeling var tirsdag på kontrol flere steder i Aarhus, blandt andet ved rutebilstationen, i Skejby og på Marienlystvej, oplyser Østjyllands Politi.

Det blev til i alt 54 sigtelser – de 26 af dem gik til bilister, der kørte så meget for stærkt, at de fik et klip i kørekortet. Derudover blev fem bilister sigtet for at snakke i mobil under kørslen.

Ved rutebilstationen var betjentene særligt opmærksomme på bilister, som kører mod færdselsretningen, når de f.eks. har sat en passager af på stedet og så kører ud igen. To bilister blev taget i at køre mod færdselsretningen.

De 54 sigtelser fordelte sig på følgende vis:

  • 26 x Hastighed, klip
  • 5 x Mobil, klip
  • 4 x Sager vedr. Lov om hyrekørsel
  • 3 x Manglende sikkerhedssele
  • 2 x Cyklist på fortov
  • 2 x Kørsel mod ensretning, klip
  • 2 x Knallert +43 km/t
  • 2 x Manglende hjelm, knallert
  • 1 x Kørekort ej medbragt
  • 6 x Div. Færdselslov
  • 1 mand anholdt til Fogedretten

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen