Italiensk studerende snydt af falsk udlejer

Tirsdag eftermiddag kom en 19-årig italiensk mand ind på politigården i Aarhus for at anmelde, at han var blevet udsat for bedrageri.

Manden var netop flyttet fra Italien til Aarhus, hvor han skulle studere – og troede, at der stod et værelse klar til ham. Han havde forinden søgt på lejeboliger online og var kommet i kontakt med en mand, der oplyste, at han havde et ledigt værelse på Mindegade i Aarhus C.

Den 19-årige mand fik tilsendt en lejekontrakt, som både han og udlejeren underskrev, hvorefter han overførte et depositum. Efter pengene var blevet overført, kunne den 19-årige ikke længere få kontakt til udlejeren trods flere forsøg via mail.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen