Par skal tre et halvt år i fængsel for narkohandel

Da politiet i december sidste år stoppede et par i en bil på Gramvej i Stilling, viste det sig, at køretøjet var fyldt med ulovligt gods: 197,66 g kokain, 0,35 g amfetamin og ammunition til et skydevåben i form af fem patroner af kaliber 30-06. I bilen sad en 43-årig mand fra Hovedgård og en 33-årig kvinde uden fast adresse.

En efterfølgende ransagning på den 43-åriges adresse afslørede endnu mere narko: 945,88 g amfetamin og 0,18 g kokain.

Parret er netop ved Retten i Horsens blevet idømt 3,5 års fængsel hver. Retten fandt det bevist, at narkoen var beregnet til videresalg til et større antal personer. Udsalgsprisen for den nævnte mængde kokain og amfetamin er på gadeplan mindst 600.000 kr.

Manden blev i øvrigt også dømt for at have ført bil med kokain i kroppen. Det sidste forhold kostede en frakendelse af kørekortet i fem år.

Lokalavisen Skanderborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen