Japansk båd kommer til sejlads med et budskab til aarhusianerne: Drop plastic

Til weekendens Sail Grand Prix på Aarhus Havn har Japan indgået et samarbejde med organisationen A Plastic Planet, hvis kamp mod plastic har aarhusianske rødder.

Artiklens øverste billede
Til mesterskabet dyster otte hold gennem ni events. Vinderholdet bliver 1 mio. dollars rigere. Foto: PR

Der kommer fart over feltet, når sejlmesterskabet Denmark Sail Grand Prix for første gang afholdes i Danmark ved den aarhusianske havnefront i weekenden. Otte hold fra hele verden vil i deres F50-katamaraner dyste om mesterskabet. Men til weekendens arrangement handler det ikke kun om fart og fartøj – deltagerne kan også gøre sig positivt bemærket på anden vis.

Skal man til søs og konkurrere til Denmark Sail Grand Prix, skal man som hold også ”sejle for fremtiden”. De otte hold har derfor alle skullet samarbejde med en organisation, der kæmper for klimaet. Det japanske sejlhold har i den forbindelse indgået et samarbejde med organisationen A Plastic Planet, og det glæder den aarhusianske medstifter Frederikke Magnussen.

»Jeg er født og opvokset i Aarhus. Den aktivistiske del af mig stammer helt sikkert fra min barndom. Jeg mener jo selv, at jeg er født i en by, der altid stræber efter at gøre det bedre. At jeg nu kan få lov at være en samarbejdspartner i kampen mod plastic til et event af denne størrelse i egen hjemby, gør mig meget stolt,« fortæller Frederikke Magnussen, medstifter af A Plastic Planet.

Et plastic-løfte

Som et led i samarbejdet har A Plastic Planet og det japanske sejlhold startet initiativet ”Aarhus Plastic Promise”, der under weekendens mesterskab skal invitere aarhusianerne til at deltage i klimakampen med dem. Til arrangementet vil man derfor kunne komme og tage del i løftet ved en tilhørende bod. Frederikke Magnussen forklarer, hvordan formålet med løftet er at engagere og vise den enkelte forbruger, hvordan deres medvirken kan gøre en forskel. Af samme grund består løftet i følge Frederikke Magnussen af tre håndgribelige tiltag, der for den enkelte er nemme at tilgå – de er som følger:

1. Du skal opgive dit forbrug af et plasticprodukt, som du bruger i din hverdag. Udskift for et eksempel din plastictandbørste til én lavet af bambus.

2. Undgå at have tøj på, der indeholder plastic til arrangementet i weekenden.

3. Du må ikke købe mad til arrangementet, der bliver serveret i plasticindpakning.

Frederikke Magnussen håber, at de mange tilskuere vil benytte sig af denne mulighed. Derudover håber hun, at initiativet vil inspirere og medvirke til forbrugerens fremadrettede bevidsthed forbundet med problemstillingen. Selv fortæller Frederikke Magnussen, hvordan hun i sin hverdag er meget opmærksom på, hvordan hun kan leve efter de tre retningslinjer, som plasticløftet opfordrer til.

»Jeg har altid en vandflaske, jeg kan fylde op, og en kaffekop, jeg kan bruge, så jeg ikke skal ud at investere på ny. Derudover er jeg meget opmærksom på ikke at købe plasticposer fra supermarkeder. Jeg er også blevet meget bevidst om, hvad mit tøj er lavet af,« fortæller Frederikke Magnussen, men erkender også, hvordan det til tider kan være rigtig svært.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.