Ni sigtelser efter politirazzia på Samsø

Østjyllands Politi har i knap en uge haft færdselsbetjente på Samsø, og indtil videre er det blevet til ni sigtelser.

Søndag blev en 19-årig mand standset, da han kørte rundt i Onsbjerg, og da han ikke har taget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det viste sig, at det var tredje gang i år, at han blev taget i at køre uden kørekort, hvorfor hans nyerhvervede bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Mandag blev en 53-årig mandlig bilist standset i en rutinekontrol, og det viste sig, at manden havde en promille over det tilladte, hvorfor den 53-årige blev anholdt og sigtet for spritkørsel.

I alt er der skrevet følgende sager:

  • 1 stk. kørsel uden førerret - med konfiskation af bil.
  • 1 stk. spirituskørsel.
  • 2 stk. brug af mobiltelefon under kørslen.
  • 1 stk. manglende sikkerhedssele.
  • 2 stk. hastighedsoverskridelser i byzone med efterfølgende klip i kørekortet (Onsbjerg).
  • 1 stk. hastighedsoverskridelse på landevej med efterfølgende klip i kørekortet (Havvejen med 111 km/t.).
  • 1 stk. inddraget, afmeldt nummerplade.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen