Musikhuset og Grimfest har godt gang i billetsalget – faktisk bedre end før corona

Grimfest og musikhuset har haft udsolgt til live-koncerter med bl.a. Suspekt og Phlake, men Grimfest får også corona-bekymrede opkald.

Artiklens øverste billede
Musikhuset noterer fremgang i billetsalget i foråret sammenlignet med 2019, og "Aarhus åbner op" i Musikhusparken har haft en fint billetsalg. Arkivfoto: Helle Arensbak

Bekymrede eller begejstrede?

Hvor står de aarhusianske live-musikfans efter mere end et års corona-nedlukning?

Få er bekymrede, men mange er klar, lyder det fra to af byens musikarrangører.

»Vi oplever, at rigtig mange er interesseret i igen at høre live-musik og få nogle oplevelser, men vi kan også mærke en snert af, at folk stadig er bekymrede i forhold til corona. Nogle ringer først for at høre om vores sikkerhed i forhold til corona, og andre venter måske med at komme, til de er blevet vaccineret,« siger Mikkel Torp, event- og økonomiansvarlig ved Grimfest, og fortsætter:

»Vi har kørt en måned nu med de Grimmeste Aftener, og salget er gået ganske udmærket i stil med sidste år. Med de nye restriktioner fra den 1. juli må vi have 2.000 mennesker inde fordelt i to områder, men ved de enkelte Grimmeste Aftner er vi nede på maks. 1.000 billetter, så vi ikke skal opdele i sektioner.«

Den meste besøgte grim-aften indtil nu har ifølge Mikkel Torp været Suspekt-koncert i lørdags med ca. 1.000 mennesker inde og landskamp først. Til Folkeklubben-koncert tidligere var der lige knap 500 mennesker, da restriktionerne dengang hed maks. 500 siddende gæster, og De Grimmeste Aftener fortsætter i øvrigt juli, august og september.

Og så er der selve festivalen Grimfest den 29.-31. juli.

»Til Grimfesten regner vi med at få udsolgt, så vi bliver ca. 2.000 gæster, inklusive frivillige, hvor vi normalt – uden corona-restriktioner – kan være op mod 4.000 til festivalen. Vores billetsalg til festivalen kører derud af,« siger Mikkel Torp.

50.000 billetter solgt

I Musikhuset Aarhus er der også tommel op for forårets billetsalg.

»Vi kan se på tallene, at billetsalget i april, maj og juni ligger over niveauet fra 2019, som vi sammenligner med, da 2020 var et helt usædvanligt år,« fortæller Jeppe Uggerhøj, kunstnerisk chef i musikhuset.

Over 50.000 billetter er solgt de seneste tre måneder, og det er 13 pct. flere end samme periode i 2019, og Jeppe Uggerhøj ser primært to årsager:

»Vi kan mærke, at folk gerne vil ud og have kulturoplevelser og opleve noget sammen. Derudover har vi lavet digitale tiltag under corona, hvor vi hele tiden har forsøgt at være tæt på vores publikum, og det kan også være årsag til, at vi nu kan se lys for enden af tunnelen,« siger han.

”Aarhus åbner op”-arrangementet foran musikhuset slutter i denne weekend, og her har musikken også solgt som forventet, siger Jeppe Uggerhøj:

»For koncerterne i Musikhusparken er vi godt tilfredse med billetsalget. Vi startede med at måtte have 500 tilskuere, og det blev sat op til 1.000, og som eksempel var Phlake-koncerten udsolgt med 1. 000 tilskuere, og billetsalget på de øvrige har ligget som forventet, så vi er godt tilfredse,« siger han.

Thomas Dybdahl-koncerten blev dog aflyst, men det skyldtes, at den norske sanger var nødt til at aflyse flere danske koncerter for at undgå en corona-karantæne, som ville gå ud over hans koncerter i Norge.

»Det var ellers en koncert, hvor der var solgt godt med billetter i forvejen, men sådan har coronaen spændt ben for os gang på gang,« siger Jeppe Uggerhøj.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.