Julie Kjær: Musik må godt provokere

Det er spændende at få folk ud af deres komfortzone, siger Julie Kjær. Interview med saxofonisten om Hasle, London, avantgarde, musik helt uden form og hjem til familien.

Artiklens øverste billede
Julie Kjær er født og opvokset i Aarhus, men har boet og spillet seks år i London og bor nu i København. Foto: Kasper Heden Andersen

Siden Julie Kjær forlod Aarhus som 29-årig, har hun været på noget af en rejse – geografisk og musikalsk.

Seks års ophold i London, koncerter i Japan, USA, Etiopien, Brasilien og Rusland, tilbage til Aarhus, og nu har hun hjemme i København.

Jeg kan godt lide musik helt uden form.

Julie Kjær, saxofonist

Hvordan fandt du vej til musikken?

»Jeg er vokset op i Hasle i en musikalsk familie og har altid haft musik omkring mig, både rytmisk og klassisk. Min far tog mig med til jazzkoncerter i jazzfestivalen, men jeg var ikke så vild med det i begyndelsen og ville hellere læse i mine Anders And-blade. Min bror spillede saxofon – han havde fundet min mors saxofon på loftet – og det var jeg ret fascineret af, så jeg begyndte også at spille saxofon,« fortæller Julie Kjær og fortsætter:

»Min bror tog mig med til musikskolens bigband Third Floor Bigband senere ledet af Michael Bladt, og jeg tænker, at det var her, interessen for jazzen startede – det sociale, at blive præsenteret for ny musik, at blive udfordret og at spille koncerter. Jeg spillede i mange forskellige bigbands i en del år, og da jeg startede på Det Jyske Musikkonservatorium og var på udveksling på konservatoriet i Trondheim, blev jeg mere nysgerrig på at spille i mindre formater og på friere tilgange til jazzmusikken.«

Efter afslutning af konservatoriet i Aarhus i 2007 spillede og turnerede hun bl.a. med den britiske komponist og multiinstrumentalist Django Bates i nogle år. Han skulle på et tidspunkt komponere musik til en Shakespeare-forestilling på The Globe Theatre i London og Julie Kjær blev inviteret til at være musiker på forestillingen.

»Jeg arbejdede i London i fire måneder og mødte en helt ny verden og mange nye spændende mennesker. Jeg var meget draget af musikken og livet i London og besluttede mig derfor til at flytte derover. Det blev til ca. seks år i London, hvor jeg spillede så meget som muligt, fik et kæmpe netværk og opbyggede min karriere. Jeg blev en del af både jazzscenen og den mere eksperimenterende scene – improv-scenen,« fortæller Julie Kjær.

Improvisation og frihed er vigtig for Julie Kjær i musikken. Foto: Kasper Heden Andersen

I 2016 udgav hun album med egen trio, og året før blev hun en del af den norske trommeslager Paal-Nilssen-Loves orkester Large Unit, der har turneret flere steder verden.

Hvad tiltaler dig ved jazz?

»Improvisationen, friheden til at udtrykke sig, kompleksiteten og enkeltheden på samme tid. Fantasien får frit spil, og jeg kan hele tiden lære noget nyt.«

Hvilken slags jazzmusik spiller du?

»Jeg kan ikke sætte en bestemt genrebetegnelse på den jazzmusik, jeg spiller. En del af det, jeg spiller, er meget eksperimenterende eller avantgarde med fokus på improvisation, hvor jeg også arbejder med teksturer og “extended techniques”, men stadig med det melodiske for øre. Jeg kan også virkelig godt lide at spille mange andre forskellige genrer som moderne jazz og folkemusik fra forskellige egne af verden og mixe det ind i min egen musik. Jeg elsker at kombinere det frit improviserede med mine egne kompositioner,« siger Julie Kjær.

Julie Kjær er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium. Pr-foto

Hun ved godt, at jazzen til tider har et smalt publikum og avantgarde-jazzen et endnu smallere, men sådan er det, for hendes musik skal være nyskabende og røre og flytte noget.

Hvorfor det helt frit improviserede?

»Improvisation i moderne jazz er ofte inden for en form, men jeg kan godt lide musik helt uden form, hvor vi undervejs selv skaber formerne, både dynamisk og melodisk. Det giver en stor frihed at kunne bevæge mig derhen, man gerne vil. Det vigtige for mig er sammenspillet med de musikere, jeg spiller med, samtalen og de steder, den kan føre os hen, og jeg kan godt lide at skabe musik, der udfordrer lytteren og åbner deres ører for noget nyt, måske endda til tider provokerer dem,« siger Julie Kjær.

Hvorfor vil du gerne provokere lytterne?

»Jeg synes, det er spændende at få folk ud af deres komfortzone, og jeg kan godt lide, at musikken gør noget, og der sker noget med lytterne. Men der skal altid være en kommunikation med tilhørerne, så man rører sit publikum, og med jazz er det altså altid live, at der sker noget,« siger Julie Kjær.

Julie Kjær er stadig medlem af "Blood Sweat Drum and Bass”-bigbandet i Aarhus. Foto: Kasper Heden Andersen

Nu bor hun som nævnt i København med sin kæreste, Paulo Duarte, der er komponist, og hun spiller bl.a. med den danske komponist og pianist Jeppe Zeeberg og har netop medvirket på hans seneste album, ”The full experience”.

Men hun er ofte i Aarhus og har stadig en tæt relation til byen og byens musikere.

»Jeg er vokset op i Aarhus og har boet der de første 29 år af mit liv, så jeg er selvfølgelig meget knyttet til byen. Det var her, jeg trådte mine første musikalske sko, og lige siden teenageårene har jeg hængt ud til jazzfestivalen, og den har betydet meget for min musikalske opvækst,« siger Julie Kjær og fortsætter:

»Nogle af omdrejningspunkterne har været musikskolens bigband og konservatoriet med Jens Christian ”Chappe” Jensens mange spændende bigband-projekter, der senere ledte til ”Blood Sweat Drum and Bass”-bigbandet, som jeg er medlem af. Og det er som at komme hjem til familien, når jeg spiller med dem.«

Derudover er hun ind imellem afløser i Aarhus Jazz Orchestra og underviser i sammenspil på konservatoriet, og hun sender gerne en tak til Jens Klüver, der støttede hende undervejs, og hendes første sax-lærer får også et skulderklap:

»Jeg skal også nævne Christian Vuust, min første saxofonlærer, der altid serverede mælk og kiks til saxofontimerne.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.