Sygeplejerskerne strejker i Aarhus og Silkeborg for at presse hospitalerne

Når sygeplejerskerne natten til lørdag nedlægger arbejdet, kommer det også til at berøre borgere i Aarhus Kommune og Silkeborg Kommune, hvor omkring 300 sygeplejersker samlet er udtaget til strejke.

Artiklens øverste billede
Godt 200 sygeplejersker i Aarhus er udtaget til strejke. I Silkeborg drejer det sig om 98 sygeplejersker. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Småbørnsfamilier, patienter, der skal udskrives fra hospital og har behov for f.eks. intravenøs antibiotikabehandling i kommunen, og folk, som er afhængige af hjælp til sårpleje eller medicinadministration, er blandt dem, der bliver berørt, når sygeplejerskerne natten til lørdag går i strejke. Den planlagte arbejdsnedlæggelse får nemlig ikke kun konsekvenser for dem, der skal i behandling på hospitalerne i Silkeborg og Aarhus, men også for en række mennesker, der i større eller mindre omfang er i berøring med kommunalt ansatte sygeplejersker i hhv. Aarhus og Silkeborg.

I Silkeborg Kommune går 98 sygeplejersker i strejke, mens det i Aarhus drejer sig om godt 200 sygeplejersker. Det er lokalafdelingerne under sygeplejerskernes faglige organisation DSR, der, i forhandling med kommunerne, har udpeget de strejkeramte områder. Silkeborg og Aarhus er strategisk udvalgt for at presse arbejdsgiverne på hospitalerne mest muligt, forklarer kredsformand i Østjylland for Dansk Sygeplejeråd Anja Laursen.

»Det er for at sikre, at patienter på hospitalerne ikke bare bliver udskrevet til behandling i kommunerne,« siger hun og forklarer, at metoden betyder, at patienter risikerer længere indlæggelser, og at de praktiserende læger får nogle ekstra opgaver.

Det kommer da til at have stor betydning for en hel række mennesker.

Steffen Brun, konstitueret sundheds- og omsorgschef Silkeborg Kommune

Under strejken vil Silkeborg Kommune f.eks. ikke kunne modtage borgere udskrevet fra hospitaler til videre behandling i hjemmet på såkaldt midlertidige pladser eller på plejecentre.

»Vi kan desværre ikke undgå at ramme borgerne. Det er prisen for at gå i konflikt og arbejde for, at vi får indhentet vores lønefterslæb. Vi vil ramme arbejdsgiveren, og det skal være mærkbart og effektivt og vise, at sygeplejerskernes daglige indsats gør en forskel,« siger hun.

Er du ikke bange for, at det vil presse de sygeplejersker, der ikke er udtaget til strejken i hospitalsverdenen?

»De er pressede i forvejen. Skal man fastholde og rekruttere til fremtidens sundhedsvæsen, så er man simpelthen nødt til at anerkende sygeplejerskerne lønmæssigt,« siger Anja Laursen, der forklarer, at sygeplejersker tidligere har strejket i både 5 og 64 dage og denne gang er villige til at strejke, »så længe det er nødvendigt«.

Hun understreger, at der er nødberedskaber til det, der er livstruende og uopsætteligt.

I Aarhus Kommune kommer strejken f.eks. til at betyde, at langt størstedelen af sundhedsplejens aktiviteter aflyses, indtil sygeplejerskerne genoptager arbejdet. Der bliver opretholdt et minimalt nødberedskab, som f.eks. prioriterer kontakt til nybagte forældre, særligt sårbare eller udsatte familier og sundhedspleje og besøg hos børn og unge, der har været udsat for overgreb, omsorgssvigt eller har andre særlige behov.

På sundheds- og ældreområdet strejker knap 80 sygeplejersker. Det drejer sig bl.a. om sygeplejersker i det såkaldte akutteam, som efter aftale med sundhedsfagligt personale fra f.eks. Aarhus Universitetshospital, hjemmepleje og praktiserende læger kan træde til i komplekse og akutte situationer i borgerens eget hjem med det formål at hjælpe til at undgå akutte indlæggelser på sygehuset.

Strejken kommer i alt til at berøre fem afdelinger inden for sundheds- og ældreområdet, men der er ikke tale om egentlige nedlukninger af funktionerne. Man kan derfor som borger fortsat kontakte enhederne, der er omfattet af strejke.

JP Aarhus har spurgt Sundhed og Omsorg om en uddybning af, hvilke konsekvenser strejken får for borgerne, hvor mange man forventer bliver berørt, og hvem det specifikt er, der bliver berørt, men qua strejkevarslet er der travlt i forvaltningen, som dog arbejder på at kunne give borgerne yderligere information i løbet af ugen.

Nødberedskab i Silkeborg

I Silkeborg bliver bl.a. alle tre hjemmesygeplejegrupper strejkeramt, hvilket betyder, at så længe strejken varer, vil hver gruppe køre med nødberedskab svarende til bemandingen i weekenden. De opgaver, der kan varetages i nødberedskabet, er livsvigtige, uopsættelige opgaver, eller opgaver, der er nødvendige for at undgå helbreds- eller varige førlighedstruende følger – f.eks. indsatser til borgere i den terminale fase eller indsatser i forbindelse med dialysebehandling.

»Det kommer da til at have stor betydning for en hel række mennesker, at vi går fra normaltberedskab til weekendberedskab,« siger konstitueret sundheds- og omsorgschef Steffen Brun.

Han har ikke et overblik over, hvor mange borgere der bliver berørt af strejken og påpeger også, at det vil være en dynamisk liste, fordi plejebehovet hos den enkelte skifter.

»Det er jo alle hjemmesygeplejeopgaver, der vurderes på, så det er mange borgere, hvis sager vi er inde og kigge igennem. Nogle får besøg hver 14. dag, mens andre har daglige besøg, så det er da noget, der berører os.«

Silkeborg Kommune opfordrer til, at pårørende afbøder strejkens konsekvenser ved at hjælpe ældre og sårbare familiemedlemmer.

Ekstraopgave for praktiserende læger

De opgaver, som ikke bliver løst af nødberedskabet i Silkeborg, udføres enten slet ikke eller overgår til praktiserende læger eller ambulatorier under strejken. Det er i hvert fald planen. Det drejer sig f.eks. om dispensering af medicin, som egen læge eller apotek skal overtage, om pleje af sår, som overgår til hospital eller egen læge, om opstart af intravenøs behandling og om vejledning af studerende, som skal vende tilbage til skolen i strejkeperioden.

Aktuelt er der dog en forhandling i gang, for skal de praktiserende læger til at administrere medicin og sårbehandle?

»Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg kan finde tid til at komme piller i medicinkasser. I så fald er der andet, jeg ikke skal tage mig af. Så må vi spørge den med dårlig skulder eller ondt i maven, om de kan vente,« siger praktiserende læge i Silkeborg Lars Lauritsen, der også er formand i Praktiserende Lægers Organisation lokalt i Silkeborg.

Han har som udløber af strejkevarslet henvendt sig opad i organisationen for at få lægernes organisation til centralt at udstikke retningslinjer for, hvad de praktiserende læger skal tage sig af under strejken.

»Jeg har spurgt, hvilke opgaver vi skal påtage os, og hvilke kommunen skal påtage sig. Det får tilfældighedernes præg, hvis der ikke er en fælles retning.«

»Essensen er, at der er opgaver, som skal løses, men vi skal jo heller ikke sabotere sygeplejerskernes aktion og tage konfliktramt arbejde,« siger han, der dog understreger, at han er fortrøstningsfuld, fordi der plejer at være et godt samarbejde mellem kommune, hospital og de praktiserende læger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.