Nu begynder arbejdet, som giver flere letbaneafgange mellem Syddjurs og Aarhus

Der skal bygges et ekstra spor, en ny perron og letbaneoverkørsel på Vestre Strandallé i Risskov. Arbejdet kommer til at påvirke både bil- og letbanetrafikken i området.

Artiklens øverste billede
De kommende måneder kan letbanepassagerer forvente udfald på strækningen mellem Aarhus og Lystrup, fordi der skal bygges på Vestre Strandallé. Foto: Ernst van Norde

Beboere i Risskov, især de som benytter den befærdede Vestre Strandallé, og brugere af letbanen mellem centrum og det nordlige Aarhus kan se frem til flere uger med større eller mindre fremkommelighedsudfordringer.

Der skal bygges et nyt spor og en ny perron på Vestre Strandallé i Risskov, og det forberedende arbejde giver i perioder de næste par måneder både aflysning af letbanetog, støj og en del aktivitet i området i form af entreprenørmaskiner til gravearbejde og sporarbejde samt afspærring af vejen. Det skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Flere tog til og fra Syddjurs

Arbejdet sker som led i at muliggøre, at der kan køre fire tog i timen på den enkeltsporede strækning mellem Lystrup i Aarhus og Hornslet i Syddjurs. Konkret skal den nuværende perron syd for Vestre Strandallé fjernes, der skal anlægges en ny perron nord for Vestre Strandallé og nye sporskifter både syd og nord for Vestre Strandallé, og så skal der altså etableres et nyt letbanespor, så togene kan passere hinanden.

Det indledende arbejde er allerede i gang, men den nuværende sydlige perron bliver fjernet i weekenden i uge 25, hvor letbanetrafikken til og fra Vestre Strandallé indstilles, så ruten L1 ikke kører imellem Aarhus H og Lystrup. Det overordnede sporarbejde bliver udført i uge 29, 30 og 31, hvor sporet også bliver spærret.

Som udgangspunkt udføres arbejdet mellem kl. 7 og kl. 22. Arbejdet tilrettelægges dog sådan, at letbanedriften bliver påvirket mindst muligt, så i perioderne, hvor sporet er spærret, bliver der arbejdet uden for almindelig arbejdstid. Støjende arbejde bliver dog planlagt til hovedsageligt at skulle foregå mellem kl. 7 og 22.

I dele af perioden bliver Vestre Strandallé desuden spærret for bilkørsel, oplyser Aarhus Letbane.

I slutningen af 2021 forventes det samtidig, at der er etableret et nyt krydsningsspor ved Trustrup på Djursland, som muliggør, at to letbanetog kan passere hinanden på den lange enkeltsporede strækning til Grenaa – det vil betyde, at Grenaa kan få to letbanetog i timen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.