Ung kvinde blev trafikdræbt i kryds: 28-årig kan afsone sin straf med samfundstjeneste

En 28-årig mand fra Tilst er tirsdag blevet idømt 60 dages betinget fængsel med krav om 80 timers samfundstjeneste og en betinget frakendelse af kørekortet for dødsulykken på Åby Ringvej, der sidste år kostede en 23-årig kvinde livet.

Artiklens øverste billede
Det var i dette kryds på Åby Ringvej/Edwin Rahrsvej i Brabrand, at den 23-årige kvinde omkom. Foto Søren Vendelbo

På et splitsekund mistede en 23-årig kvinde sidste år livet, da hun på en løbetur ville passere Åby Ringvej i T-krydset med Edwin Rahrsvej i Brabrand. I fodgængerfeltet blev hun ramt af en bil, der kom kørende ad Åby Ringvej, og sammenstødet var så voldsomt, at kvinden døde på stedet.

Tirsdag blev bilens fører, en 28-årig mand fra Tilst, i retten i Aarhus fundet skyldig i at køre minimum 10 km/t for stærkt og for at køre over for rødt lys ind i krydset, som forårsagede dødsulykken.

Men retten fandt det ikke bevist, at den 28-årige mand kørte hensynsløst ved ulykken, hvilket han var tiltalt for i anklageskriftet. Den 28-årige mand blev derfor idømt 60 dages betinget fængsel med krav om 80 timers samfundstjeneste.

Det betyder, at han slipper for fængselsstraf, hvis han udfører de 80 timers samfundstjeneste og ikke begår andre lovovertrædelser i perioden. Desuden blev han idømt en betinget frakendelse af kørekortet de næste tre år.

Den 28-årige mand modtog dommen.

Det var i dette kryds på Åby Ringvej/Edwin Rahrsvej i Brabrand, at den 23-årig kvinde omkom.. Arkivfoto: Søren Vendelbo

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen