Venstre vil finde velfærdspenge hos ledige indvandrere og efterkommere

Venstre fokuserer på borgere med anden etnisk baggrund i det første udspil til kommunalvalget.

Artiklens øverste billede
Venstres spidskandidat i Aarhus, Christian Budde, sad i byrådet i 2013-2015. Han stoppede, fordi han ikke kunne få byrådssamarbejdet, små børn og en karriere til at gå op. Foto: Frank Bisgaard Winther

Mere tryghed, bedre integration og langt flere med ikkevestlig baggrund i arbejde.

Sådan lyder overskrifterne i Venstres første udspil til kommunalvalget i november.

»Vi har en stor udfordring, som vi er nødt til at kigge på. Udviklingen på integrationsområdet går for langsomt, vi skal have mere tempo på og nye virkemidler for at tage hånd om problematikkerne,« siger Venstres borgmesterkandidat, Christian Budde.

Vores udspil viser en anden vej til at styrke velfærden end at hæve skatten og gøre det dyrere at være aarhusianer.

Christian Budde, borgmesterkandidat for Venstre i Aarhus

Grundpillen i udspillet er at få langt flere aarhusianere med ikkevestlig baggrund i arbejde. De sparede udgifter på bl.a. overførselsindkomster skal ifølge borgmesterkandidaten være med til at finansiere Venstres ønsker om et velfærdsløft, som partiet på et senere tidspunkt vil præsentere.

»De helt store overskrifter i valgkampen bliver, hvordan partierne vil finde mere finansiering til ældreområdet, socialområdet og den grønne omstilling. Vi skal være ansvarlige og pege på, hvordan det skal finansieres. Der peger vi på først og fremmest at kigge på arbejdsmarkedet. Hvis vi får udlignet den forskel, der er mellem etniske og ikke etniske danskere på arbejdsmarkedet, kan vi i ”best case” finde 1,1 mia. kr. Det er simpelthen det økonomiske potentiale,« siger Christian Budde.

Kender ikke gevinst

Tallet er fra Beskæftigelsesministeriet, som har beregnet, at det kan give en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 1,18 mia. kr., hvis alle med ikkevestlig baggrund i Aarhus arbejdede i samme omfang som personer med dansk oprindelse. Christian Budde kan ikke svare på, hvordan en eventuel gevinst vil fordele sig mellem staten og kommunen.

Et af forslagene i Venstres udspil er at gennemgå alle aktivitetsparate borgere »med en fornyet tro på, at de kan komme i beskæftigelse«. Borgere bliver aktivitetsparate, når de ikke umiddelbart kan påtage sig et ordinært arbejde, fordi de har faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Ifølge beskæftigelsesforvaltningen findes der i alt 3.033 aktivitetsparate i Aarhus. 1.432 af dem har ikkevestlig baggrund.

Er det ikke en usikker finansiering af Venstres velfærdsønsker?

»Det er klart, at 1,1 mia. kr. er ”best case”. Men kan man komme bare halvdelen af vejen og finde en halv mia. kr., så er det uhyggeligt mange penge. Når vi forhandler om budgetterne er det ofte puljer på 25-40 mio. kr. Det her er økonomi i helt anden volumen.«

Beskæftigelsesforvaltningen arbejder i forvejen med indsatser specifikt rettet mod flygtninge og aktivitetsparate. Hvad får dig til at tro, at man kan finde en halv mia. kr.?

»Man skal være forsigtig med at sætte faste tal på. Men man skylder sig selv og aarhusianerne at sige, at der er et potentiale på 1,1 mia. kr. Vi mener grundlæggende, at vi er nødt til at kigge på hele målgruppen igen med nye øjne. Nogle mennesker skal måske bare hjælpes ind på arbejdsmarkedet, men er blevet placeret i en bestemt kategori. Vi skal genbesøge nogle af de logikker, man tidligere har lagt til grund,« siger Christian Budde, der understreger, at Venstre også vil komme med andre bud på, hvordan velfærden skal løftes igennem f.eks. anderledes prioriteringer.

På onsdagens byrådsmøde har partiet desuden stillet en række forslag om kommunens jobindsatsen. Bl.a. at alle førtidspensionister med ikkevestlig baggrund skal tilbydes en særlig indsats for at komme i arbejde, så antallet af aktuelle førtidspensioner i gruppen er halveret om et år.

Mænd skal ikke med

Der er i alt fire ben i Venstres nye udspil. Ud over en styrket jobindsat er også yderligere indsatser mod social kontrol.

»Måske skal man ikke lade mænd med anden etnisk baggrund deltage i kvinders samtale på jobcentret. Vi er nødt til at tage fat i, hvordan vi sikrer kvinder med ikkevestlig baggrund en reel chance for at komme på arbejdsmarkedet,« siger Christian Budde.

Samtidig vil partiet arbejde for en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter, der skal øge trygheden for borgere i især vestbyen.

»Politiets tryghedsundersøgelse fra 2020 konkluderer, at andelen af trygge borgere er højt i Østjylland. Men kigger man på Gellerupparken og Bispehaven stikker det negativt ud. Det er uacceptabelt,« siger Christian Budde.

Undersøgelsen viste, at 87,5 pct. af borgerne i Østjyllands politikreds grundlæggende følte sig trygge i 2019. I Gellerup og Bispehaven lå andelen på hhv. 64,9 og 62,4 pct., hvilket er en stigning på hhv. ca. 10 og 20 procentpoint på to år.

Sidste ben i Venstres udspil er stærkere tiltag mod radikalisering. Partiet ønsker for det første en status på, hvordan det ser ud med radikalisering i Aarhus Kommune, og derefter at sætte ind med endnu stærkere indsatser, hvor det er nødvendigt.

»Vores udspil viser en anden vej til at styrke velfærden end at hæve skatten og gøre det dyrere at være aarhusianer. Det viser, at der er en klar forskel på at gå med os frem for S og SF,« siger Christian Budde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.