Politi: Drabstiltalte havde større våbenarsenal med sig rundt i Aarhus

I februar sidste år blev en 25-årig mand skuddræbt på en parkeringsplads i Tilst. Tre mænd på hhv. 23, 25 og 28 år er tiltalt for drabet.

Artiklens øverste billede
Tre mænd er tiltalt for drab på en 25-årig mand i Tilst. Arkivfoto: Claus Bonnerup

»En drabssag er altid en alvorlig sag, som står øverst på rangstigen over straffesager i Danmark, og når de tiltalte så efter vores opfattelse havde planer om at slå endnu en ihjel, er det selvfølgelig meget alvorligt.«

Sådan siger specialanklager Jesper Rubow fra Østjyllands Politi om en drabssag fra Tilst, hvor en 25-årig mand for lidt over et år siden blev skuddræbt, mens han sad i en Range Rover på en parkeringsplads i boligområdet Søhøjen.

Torsdag den 27. februar kl. ca. 23.25 blev den unge mand ifølge anklageskriftet, som JP Aarhus har fået aktindsigt i, dræbt af flere skud fra et 9 mm-skydevåben. Tre yngre mænd er anklaget for skuddrabet, der ifølge anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi skyldes uoverensstemmelser i det kriminelle miljø.

»Hvis – med udtrykkeligt fokus på ”hvis” – de bliver dømt for det fulde anklageskrift, vil der være påstand om fængsel på livstid,« siger Jesper Rubow, specialanklager ved Østjyllands Politi, om to af de tre drabstiltalte og forklarer, at sagen kommer til at køre som nævningesag, hvor der først tages stilling til skyldsspørgsmål og efterfølgende evt. strafudmåling.

Patroner i kleenexpose

Ifølge anklageskriftet mod de tre på hhv. 23, 25 og 28 år rådede de over noget af et våbenarsenal. Et våbenarsenal, som ifølge specialanklager Jesper Rubow skulle være brugt til endnu et drab, og som de angiveligt skulle have haft med sig rundt på flere offentligt tilgængelige steder i Aarhus-området i tiden op til 23. marts.

De to ældste er således – ud over drabet på den 25-årige – tiltalt for forsøg på manddrab og for at have været i besiddelse af to oversavede jagtgeværer, en Smith & Wesson-revolver og 118 patroner af forskellig art.

Det planlagte drab blev ifølge anklageskriftet forhindret, fordi politiet som led i drabsefterforskningen gennemførte en ransagning på en adresse og i et tilhørende kælderrum, hvor det omfangsrige våbenarsenal blev fundet – bl.a. 11 kaliber 45-patroner opbevaret i en kleenexpose og 10 haglpatroner opbevaret i en frysepose.

Af anklageskriftet fremgår våbnet, som blev brugt ved drabet, ikke af den liste, anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at måtte konfiskere. JP Aarhus har spurgt Jesper Rubow, om drabsvåbnet er fundet, men det har han ikke nogen kommentarer til.

Nægter sig skyldige

Alle tre tiltalte er anklaget for drab og for våbenbesiddelse under særligt skærpede omstændigheder – og for brug af et skarpladt 9 mm-våben på offentligt tilgængeligt sted. De er desuden tiltalt for besiddelse og salg af kokain, som de ifølge anklageskriftet bl.a. skulle have forsøgt at sælge til et større antal personer via sms-beskeder.

Anklagemyndigheden tager desuden forbehold for at begære den 23-årige mand ubetinget udvist af Danmark.

De to mænd på hhv. 25 og 28 år nægter sig ifølge deres forsvarere skyldige i samtlige sigtelser, mens det ikke er lykkedes JP Aarhus at træffe den 23-årige mands forsvarsadvokat. De tiltalte har siden den 10. juni 2020 siddet varetægtsfængslet i hhv. Randers Arrest, arrestafdelingen Enner Mark i Horsens samt Aarhus Arrest.

Sagen kommer til at køre ved Retten i Aarhus, men der er endnu ikke sat dato på, hvornår retssagen begynder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.