AGF skifter ud og siger farvel til Morten Østergaard

Poul Krebs, Rikke Øxner og Morten Frost er kommet med på ambassadør-holdet i AGF, som i samme omgang siger farvel til Morten Østergaard, Bent Hansen og Anja Pil Overby

Artiklens øverste billede
Radikale Venstres Morten Østergaard kan nu heller ikke længere kalde sig for AGF-ambassadør. Han træder sammen med Bent Hansen og Anja Pil Overby tilbage.

Den radikale folketingspolitiker Morten Østergaard kan ikke længere bryste sig af at være AGF-ambassadør. Sammen med tidligere regionsrådsformand Bent Hansen og DR-journalist Anja Pil Overby er han således blev skiftet ud med tre nye, Aarhus-personligheder.

Det oplyser AGF i en pressemeddelelse.

Det er dermed anden gang på et halvt år, at Morten Østergaard må sige farvel til en titel. 8. oktober gik han af som politisk leder for Radikale Venstre, efter det kom frem, at han for flere år siden havde lagt en hånd på sin partikollega Lotte Rods lår. Efterfølgende kom det frem, at der internt i partiet var anmeldt flere sager, hvor Morten Østergaard blev beskyldt for at have krænket kvindelige medlemmer af Radikale Venstre.

Årsagen til, at Morten Østergaard ikke længere er AGF-ambassadør, har dog ikke noget at gøre med efterårets metoo-sager, lyder det. Ifølge AGF skyldes det en naturlig udskifting, da ambassadørerne som udgangspunkt er udpeget for en toårig periode.

»Det har hele tiden været planlagt at skifte ud i ambassadør-korpset her ved indgangen til 2021, og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Bent, Morten og Anja for deres indsats. Jeg er sikker på, at de fortsat vil følge klubben tæt og holde klubfanen højt - også selvom de ikke længere er en del af ambassadør-korpset,« siger ambassadørformand Heine Bach i pressemeddelelsen.

Siden 2011 har AGF haft et ambassadørkorps bestående af Aarhus-personligheder med en stor kærlighed til byen og AGF. Det er klubbens forventning, at ambassadørerne i relevante sammenhænge taler AGF’s sag og er behjælpelige med at åbne døre og stå til rådighed for tiltag til gavn for klubbens udvikling, fremgår det af AGF’s hjemmeside.

De fremtrædende aarhusianere, der nu overtager de tre ledige pladser, er Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge, badminton-legenden Morten Frost samt musiker Poul Krebs, som alle har taget imod opfordringen fra AGF’s bestyrelse om at blive AGF-ambassadører.

»Vi er stolte over, at Rikke, Morten og Poul alle har takket ja til at blive en del af vores ambassadørhold. Vi har stor glæde af vores ambassadører, som er med til at sætte klubben i et positivt lys og bakke op om forskellige tiltag. Fælles for de tre nye ambassadører er, at de er markante Aarhus-personligheder, som på hver deres måde kan være med til at bringe ny energi ind i vores ambassadør-korps, og vi glæder os til at se dem til vores kampe,« siger Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF, i pressemeddelelse.

»Det er tre stærke kort, som AGF’s bestyrelse har udpeget som ambassadører. De har forskellige baggrunde og kompetencer, som vi kan bringe i spil i AGF. Jeg ser frem til et godt samarbejde med dem til gavn for AGF og Aarhus,« lyder det fra ambassadørformand Heine Bach.

Lokalavisen Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.