»Er det federe at være født som en mand? Ja, i langt de fleste tilfælde«

Mikkel Thorup er professor i idéhistorie og ekspert i vold, magt, terror samt politisk og økonomisk tænkning, men har senest gravet sig ned i antifeminisme og kønnenes idéhistorie. Det er der kommet to meget aktuelle bøger ud af.

Artiklens øverste billede
»Kultur påvirker alle, også dem, den rammer hårdest. Det har været accepteret, at verden var hierarkisk opbygget,« siger professor i idéhistorie Mikkel Thorup, Aarhus Universitet. Foto: Søren Vendelbo

Mikkel Thorup er indbegrebet af det privilegerede menneske. Hvid, midaldrende, heteroseksuel mand med velbetalt, fast job og en god bolig.

Han er meget bevidst om det.

»Ud over at det er en forholdsvis rar tilværelse, har det den store risiko, at man bliver blind over for andre menneskers forhold og erfaringer. Når man ikke selv oplever pres, udfordringer og fornedrelse, kan man meget let tabe blikket for det erfaringsrum, som andre befinder sig i,« siger han.

Patriarkatet er en bad deal for os alle sammen, men det kræver noget at frigøre mændene fra det.

Det betyder noget for Mikkel Thorup, der er professor i idéhistorie på Aarhus Universitet og netop er udkommet med to bøger inden for sit felt: ”Antifeminisme – Kvindehad i lighedens tidsalder” og antologien ”Kønnets idéhistorie”.

Bogen om antifeminisme og kvindehad skulle have været en kort bog, erkender han, men den endte med at blive på 200 små, men tætskrevne sider, for »jeg blev megaoptaget af emnet«.

Mikkel Thorup har i flere år arbejdet løbende med højrefløjens politiske tænkning. Foto: Søren Vendelbo

Nummer ét på dagsordenen

Det kom sig af, at den 48-årige professor i flere år har arbejdet løbende med højrefløjens politiske tænkning.

»Der har jeg kunnet se, at antifeminisme har fyldt mere og mere de senere år. Det interesserede mig: Hvorfor er feminisme, homoseksualitet og idéen om, at der kun er to køn, nummer ét på dagsordenen mange steder? Der har altid være misogyni på det yderste højre, det hører med til gamet, men pludselig kunne jeg se, at det blev meget højlydt,« siger han.

»Jeg kunne se, at en af de primære veje ind i højreekstremisme for unge mænd var antifeministiske hjemmesider. Det fyldte mere i ideologien, men også i rekrutteringsvejen. Det gav mig lyst til at dykke mere ned i det. Hvorfor ser vi det nu, og hvad er det udtryk for? Desuden blev jeg optaget af kønsspørgsmål.«

Tænkningens historie

Det har ellers været den politiske idéhistorie, der har trukket i ham i mange år.

»Jeg har været optaget af tænkningens historie og af voldslegitimering, især vold, terror og krig. Hvordan argumenterer man for at smide bomber i hovedet på hinanden? Hvordan gav folk det mening at begå vold?« siger han.

»Det førte til, at jeg blev opmærksom på, at antifeminismen eller kønskonflikten er større og vigtigere for det samfund, vi er, og siger mere om det samfund, som vi lever i, end jeg var opmærksom på, inden jeg begyndte. Det er en af de vigtigste konfliktlinjer, vi har lige nu. Udfaldet kommer til at have en afgørende betydning for, hvilket samfund vi har.«

»Samfundet er ikke antifeministisk, men der er nogle, der meget højlydt forsvarer en kønsulighed, som tidligere har kunnet eksistere nærmest uimodsagt,« siger Mikkel Thorup. Foto: Søren Vendelbo

Kønsulighed

Det er interessant at se, hvad der sker, når nogle i vores kultur siger noget meget højt, sådan som det er sket med MeToo, mener Mikkel Thorup.

»Samfundet er ikke antifeministisk, men der er nogle, der meget højlydt forsvarer en kønsulighed, som tidligere har kunnet eksistere nærmest uimodsagt. Den var normen, og man fandt bare en måde at leve i den på. Nu bliver den udfordret, og så kommer der nogle og forsvarer den, og det er både kvinder og mænd,« siger han.

»Kultur påvirker alle, også dem, den rammer hårdest. Det har været accepteret, at verden var hierarkisk opbygget. Det er det samme på kønsområdet: Er det federe at være født som en mand? Ja, i langt de fleste tilfælde. Men det betyder ikke, at kvinder til alle tider har syntes, at det var forket, at der var en kønsforskel. Den har kvinder også bevogtet. Der har jo også været store fordele for kvinder ved at opretholde deres egen laverestående position.«

Vi producerer hele tiden hierarkier, finder måder at positionere os på, og mange kvinder har også fået meget ud af det, uddyber han.

»Hvis vi tager den helt dramatisk, skulle de f.eks. ikke i krig. Eller de kunne finde sig en mand, der kunne beskytte dem. Der var en ophøjethed som moder, hustru og ærbar kvinde, de kunne bruge – der var nogle stærke figurer på de felter at lægge sig op ad, hvis man passede til dem.«

Vi opretholder nogle normer over for ikke bare kvinder, men også os selv. Mange mænd kunne blive gladere, hvis man gjorde op med dem.

Selv om undertrykkelsen var ulige fordelt, var der en mening for de fleste, mener han.

»Men man skulle passe ind i den kulturelle norm, de dominerende forestillinger. De har passet til mange mænd og kvinder, men der er også mange, der aldrig passede ind og betalte en høj pris for det.«

Brug feminismen

Når Mikkel Thorup nu var i gang, kastede han sig over endnu en bog: antologien ”Kønnets idéhistorie”, hvor både studerende og etablerede forskere ud fra et kønsperspektiv giver et kort indblik i det, de forsker i: seksualitet, filosofi, moral, kønsrepræsentation, fornuft og økonomi bl.a.

Det er ikke kvinders historie, det er kønnenes, understreger han.

»Det er da heller ikke altid let at være mand. Mænd har talt utroligt meget, men sjældent om at være mand. Der er da også meget, som mænd ikke har lov til,« siger han.

»I lang tid har det handlet om at give kvinder rettigheder, men i dag handler det om at give os alle mere plads til at være dem, vi er. Patriarkatet er en bad deal for os alle sammen, men det kræver noget at frigøre mændene fra det.«

De kan bruge feminismen til det, mener han.

»Vi ser det mere nu – en lang række mænd definerer sig aktivt som feminister. Feminisme er for både kvinder og mænd. Jeg betragter mig som mandlig feminist, og det handler om kvindefrigørelse, men så sandelig også om, at jeg betragter det som en frigørelse af mig selv og mit eget køn, at vi får en langt rigere måde at være til på. Det er noget, der peger indad: Vi opretholder nogle normer over for ikke bare kvinder, men også os selv. Mange mænd kunne blive gladere, hvis man gjorde op med dem,« siger han.

»I enhver kultur, globalt og historisk, er der en syndflod af måder at være et køn på. Der er en biologi, men måden, vi forstå kønnet på, er historisk foranderligt. Lyserød var f.eks. indtil starten af det 20. århundrede associeret med mænd. Nu tror vi, at drenge helt af sig selv vælger blåt. Det er en form for nutidsnostalgi på en aldrig eksisterende fortids vegne.«

Den ideelle plet?

Så foranderlig kulturen end har været, har de, der har levet i den, altid ment, at de lever på den rigtige måde, mener han.

»Det gælder også dem, der lever diametralt anderledes end os. Det er muligt, at alle andre mennesker til alle andre tider end i Danmark, denne lille og lige nu kolde plet på Jorden, har taget fejl – det er muligt. Jeg synes, at det er et fedt sted at bo, men jeg har ingen antagelse om, at vi har afsluttet historien med os. At det, som vi har nu, er det ideelle,« siger han.

»Det er spændende tider, men det er også risikable tider. Der er meget på spil for mange – både for dem, der gerne vil have flere muligheder, og for dem, der gerne vil tage muligheder fra nogle andre. Begge parter er i bevægelse og kæmper deres sag. De konflikter – kønskonflikten, seksualitetskonflikten, identitetskonflikten – er megaspændende at undersøge som analytiker.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.