Hvad er fakta og følelser om vindmøllerne?

Støjgener, skyggekast, refleksioner og visuel forurening. Sådan lyder kritikken af de mulige vindmøller på Aarhus Havn. Men hvad er fakta, og hvad er holdninger i den hidsige debat?

Artiklens øverste billede
Vindmøllemodstander Ole Mikkelsen, der bor på Aarhus Ø, har fået lavet denne visualisering med en udsigt til fire 200 meter møller på Østhavnen. Visualisering: 1XO.

»Skamstøtter, flimmerkastere, visuel forurening.«

De har på forhånd fået mange hug – de måske kommende vindmøller på Aarhus Havn, som den røde blok i byrådet siger ja tak til, og den blå blok siger nej til.

På onsdag afgøres sagen i byrådet, og fronterne er trukket hårdt op i debatten.

Men hvad er fornemmelser og følelser, og hvad er fakta, når det gælder fire centrale kritikpunkter: støjgener, skyggekast, refleksioner og visuel forurening?

Hvad med støjgener?

»For vindmøller kan præcise støjberegninger kun udføres, når vindmøllernes endelige placering og størrelse er kendt i forbindelse med et konkret projekt,« hedder det i miljøvurderingen til kommunens temaplan om sol og vind, der er lavet af det eksterne rådgivningsfirma Planenergi for Aarhus Kommune.

Støjberegninger vil blive lavet, og gældende støjkrav skal overholdes, men selv om støjkravene er overholdt, kan nogle beboere føle, at den lavfrekvente støj er generende.

Det ved naboer til kæmpevindmøller, og det står også i temaplanens miljøvurdering:

»Mennesker reagerer forskelligt på støjniveauer, og der er ikke tvivl om, at nogle mennesker vil opleve støjen fra vindmøller som generende, selv om den er på niveau med eller lavere end de gældende støjgrænser, mens andre ikke vil opleve nogen gener,« hedder det i miljøvurderingen.

I Miljøstyrelsens information om støj fra vindmøller er nævnt to slags mulig støj – en susende lyd fra vingernes rotation og en brummende lyd fra møllens maskineri, og styrelsen skriver også, at støjkravene ikke fjerner al støj:

»Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen.«

Som en traktor

Miljøstyrelsen skriver desuden, at støjen er dæmpet i moderne vindmøller, da maskinhuset er lydisoleret, og vingerne er udformet, så støjen er begrænset. Støjudsendelsen fra en moderne vindmølle er på niveau med en traktor, skriver styrelsen.

Fra tilhængerne af vindmøller er et hovedargument, at afstanden til Aarhus Ø-beboerne er 1.200 meter, hvilket er længere end det krævede. Ifølge loven skal vindmøller placeres med en afstand på mindst fire gange møllens højde til bebyggelse, hvilket f.eks. vil sige 800 meter ved en mølle med totalhøjde på 200 meter.

Det er fakta, men tilhængerne vurderer også, at beboerne ikke vil mærke mere støj fra vindmøllerne end fra den øvrige industri på havnen.

På den anden side vurderer kritikerne, at møllerne vil give støjgener og vibrationer dag og nat, og vindmøllenaboer landet over er desuden kritiske over for de støjmålinger, der laves for at sikre, at støjgrænserne overholdes.

Ole Mikkelsen har også fået lavet den her visualisering som et bud på en vindmølle set fra passagen mellem AARhus og badehusene. Kranerne med opslået bom er ifølge Aarhus Havn ca. 120 meter høje. Visualisering: 1XO

Hvad med skyggekast?

»Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet,« hedder det i miljøvurderingen, og i selve temaplanen – i retningslinje 7c – er der opsat krav til den maksimale mængde skyggekast.

»Skyggestop skal etableres i nødvendigt omfang, så naboboliger ikke udsættes for reel skygge i mere end de anbefalede maksimalt 10 timer om året,« hedder det.

Det betyder ifølge Christina Friis-Haché, projektleder ved Teknik og Miljø, krav til vindmøllerne:

»Skyggestop er indskrevet som et krav i temaplanen. Det betyder, at vindmøllerne programmeres til at stoppe, så skyggekast hos naboboliger minimeres, og så skyggekast ikke sker i mere end 10 timer om året. Det betyder også, at man kan klage, hvis der er skyggekast i mere end 10 timer om året.«

Hvad med refleksion?

Refleksion af sollys – især fra møllevingerne – er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys, hedder det i miljøvurderingen. Det beskrives også, at moderne møllevinger typisk er overfladebehandlet, så de er forholdsvis matte, og også her stiller kommunen i temaplanen – retningslinje 7b – krav om, at naboerne ikke skal generes af refleksioner.

»Vindmøller skal opføres med rørtårne som udgangspunkt i en lysegrå farve og være refleksfri,« står der i 7b.

Christina Friis Haché, Teknik og Miljø, forklarer:

»Der er i temaplanen stillet krav om, at vindmøllerne skal være refleksfrie. Det betyder, at vindmøllernes overflade skal være mat i en grad, så de ikke giver reflekser, og det er et krav fra vores side.«

Vindmøllemodstanderen har også sammenlignet højder i den her oversigt over vindmølle, kraner og bygninger på havnen. Visulaisering: 1XO

Hvad med visuel forurening?

Er vindmøller grimme eller smukke?

Det er jo en smagssag, og mens tilhængerne glæder sig til synet af vindmøller, frygter kritikerne, at vindmøller på havnen vil ødelægge både udsynet til bugten og indsynet mod Aarhus.

Fakta er – ifølge miljøvurderingen – at vindmøllerne vil blive synlige langt væk fra Aarhus.

»Vindmøller i området vil være synlige fra Aarhusbugten og størstedelen af Kalø Vig samt størstedelen af kyststrækningerne. Derudover vil de være synlige fra dele af det højereliggende landskab med udsigt over kysten, f.eks. fra Mols Bjerge og landskabet nord for Kalø Vig. Desuden kan de i klart vejr være synlige fra Samsøs nordkyst,« hedder det i miljøvurderingen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.