Venstre om coronaudvikling i Aarhus: Ro på nu

Christian Budde, politisk leder for Venstre i Aarhus, har kaldt borgmester Jacob Bundsgaard (S) til hastemøde om coronasituationen.

Artiklens øverste billede
Christian Budde, politisk leder for Venstre i Aarhus, opfordrer borgmester Jacob Bundsgaard (S) til at være varsom med at lukke skoler og ungdomsuddannelser for at bremse coronasmitten. Foto: Kasper Heden Andersen

Alle nødvendige forholdsregler skal tages, men nedlukning af skoler og gymnasier skal ske på et solidt grundlag.

Sådan lyder meldingen fra Venstre i Aarhus oven på den seneste tids udvikling i coronasmitten i Aarhus, der fredag med 157 nye smittede på et døgn satte rekord.

»I Venstre følger vi den bekymrende udvikling med stor alvor. Vi skal selvsagt tage alle de nødvendige forholdsregler og passe på hinanden. Samtidig er det vigtigt, at vi træffer potentielt meget drastiske beslutninger, som f.eks. nedlukning af skoler og gymnasier, på et solidt grundlag,« lyder det i en pressemeddelelse fra Christian Budde, politisk leder for Venstre i Aarhus.

Han konstaterer, at nedlukninger af Aarhus vil have store konsekvenser for unge, børnefamilier, virksomheder og samfundsøkonomien.

Christian Budde henviser til, at Statens Seruminstitut har meddelt, at på trods af rekordmange smittetilfælde er epidemien ikke så udbredt, som da den toppede i foråret. Derfor appellerer han til borgmester Jacob Bundsgaard om at sikre, at tallene bag beslutningerne er gennemskuelige, og at en eventuel nedlukning af Aarhus sker på et solidt grundlag.

Ifølge den politiske leder har han bedt borgmesteren om et hastemøde med en status på coronasituationen og med et fokus på, hvordan de nødvendige beslutninger bliver truffet på et solidt grundlag.

»Trods situationens alvor skal vi bevare roen og huske på, at det har meget store konsekvenser med en nedlukning af Aarhus,« siger han i pressemeddelelsen.

Reaktionen kommer efter et pressemøde lørdag formiddag på Aarhus Rådhus, hvor borgmesteren gjorde status over coronasituationen. Unge præger coronasmittetallene, og som en reaktion herpå vil Jacob Bundsgaard sætte ind med samtalemateriale til unge og deres familier samt øge tempoet på ungekriseledelsen. Han vurderede, at det her og nu ikke er nødvendigt at lukke ungdomsuddannelser, men understregede, at der er en risiko for, at de og folkeskoler kan blive lukket, hvis ikke der kommer styr på coronasmitten.

Borgmesteren har jo ikke lukket noget ned, så hvorfor betoner du, at nedlukning af Aarhus skal ske på et solidt grundlag, og hvorfor har du bedt om et hastemøde?

»Borgmesteren italesætter nedlukning af skoler og uddannelsesinstitutioner som et muligt udfald, hvilket er en meget drastisk beslutning. I Venstre vil vi sikre, at alle tænkelige forholdsregler tages, inden vi eventuelt kommer dertil. Især da borgmesteren henviser til de stigende smittetal,« siger Christian Budde og tilføjer, at antallet af nye smittede faldt lørdag.

Således var der fra fredag til lørdag registreret 68 nye smittede i Aarhus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.