Sommerkamp ved fjorden eller hidsig jagt på tre gyldne point?

AGF møder AaB to gange på fire dage i Aalborg og en del taler for, at begge hold vil samle kræfter til onsdagens pokalsemifinale.

Artiklens øverste billede
En af dem eller begge? AGF ændrer formentlig på en del positioner til kampen mod AaB søndag. Måske er både Nicklas Helenius (nr. 15, målscorer mod OB) og Patrick Mortensen med fra start på samme tid. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvis Randers FC vinder 4-0 over FC København i Parken, og AGF samtidig knuser AaB med fire mål i Aalborg, kan AaB miste pladsen i mesterskabsslutspillet til AGF. Nej vel?

Nordjyderne er, akkurat som AGF, klar til at spille mod de bedste klubber i Superligaen anno 2020 i løbet af de kommende uger, og dermed er der dækket op til en sommerkamp ved Limfjorden.

I hvert fald kan de to jyske traditionsklubber tage superligakampen med lidt lavere puls. Begge er på plads i top seks, og da kampen samtidig er generalprøve på onsdagens semifinale i pokalturneringen, kan kortene blive blandet på begge hold. For semifinalen er vel den vigtigste for begge klubber?

Ud over aspektet med semifinalen drejer det sig også om at dosere kræfterne i de to klubbers trupper med udsigt til et hektisk slutprogram. Men det handler også om at gribe chancen.

Afstanden kan øges

Lige nu er AGF placeret som nummer tre i mesterskabsslutspillet, FC Nordsjælland er tre point efter, mens AGF har seks points afstand ned til netop AaB på sjettepladsen.

Dermed vil det være tre gyldne point, hvis AGF går efter og snupper en sejr i Aalborg, thi så vil AGF øge forspringet til nordjyderne til ni point inden de resterende 10 kampe. AGF kan med fuld gevinst i Aalborg tage en af konkurrenterne til en bronzemedalje ud af ligningen, for selv et velspillende AaB-hold kan ikke hente så stor en margin.

Lister man ud ad den tangent, så vil AGF-træner David Nielsen stille det bedst mulige mandskab og dermed måske endda overrumple sin trænerkollega i AaB, som vælger at spare de bedste spillere på sit hold.

Måske derfor havde David Nielsen lidt af et pokerfjæs på, da han blev bedt om at svare på et spørgsmål om, hvorvidt AGF vælger 11 andre spillere end dem, der udgjorde holdet fra start mod OB.

»Nu må vi se, hvem der er klar. Det var en hård kamp mod OB,« kom det med et halvsmørret smil.

To er i karantæne

David Nielsen kan ikke skrive Nicolai Poulsen på holdsedlen, da midtbanemanden med de ofte dyre tacklinger er i karantæne akkurat som Casper Højer Nielsen.

På sidelinjen står Benjamin Hvidt parat til at overtage Nicolai Poulsens plads som fejekost bag de fire midtbanefolk og mon ikke, at David Nielsen kunne tænke sig at se Gift Links i længere tid frem for Mustapha Bundu, som langtfra har haft samme afgørende rolle i de to seneste kampe som tidligere på sæsonen.

Mod OB havde David Nielsen valgt Jón Thorsteinsson frem for Jakob Ankersen i venstre side. Der er en vis ræson i at satse på en spiller, man råder over i længere tid frem for at spille med Jakob Ankersen, hvis aftale i AGF løber ud efter sæsonen.

Men Jakob Ankersen virker blot til at være i bedst form af de to lige nu, mere direkte i sit spil – et aspekt træneren efterlyser – og yderst motiveret til at gøre sæsonen færdig på bedst mulige måde.

Indbyrdes forståelse

Imod flere ændringer på AGF-holdet taler, at det er vigtigt at få arbejdet den indbyrdes forståelse ind i kroppen på spillerne, men muligvis ville det give mening at lade formstærke Nicklas Helenius indlede fra start og give Bror Blume en pause.

»Vi skal op og forsøge at vinde. Så ved vi, der ligger en semifinale bagefter. Hvis alle var oppe i gear, kunne man godt tænke, at man kunne spare spillere. Men vi er ved at finde ud af, hvor vores hold er henne lige nu. Der er en del at arbejde på. Vi havde Niklas Backman ude i den første kamp, og der er masser af relationer, vi skal have gjort klar til mesterskabsslutspillet,« siger AGF-træner David Nielsen.

Bortset fra Zach Duncans grimme uheld og udsigt til en 10 måneders pause med et ødelagt korsbånd har AGF-lejren ikke været plaget af skader.

Uden at svække holdet voldsomt kan AGF-træneren sagtens bytte ud på flere af de offensive positioner i den første af de to kampe mod AaB, senest bevist, da Nicklas Helenius afgjorde kampen mod OB.

»Vi har et stort stykke arbejde foran os inden mesterskabsspillet. Vores omstillingsspil skal forbedres, og vi skal spille mere direkte i nogle sekvenser. Vores mål er, at vi skal have så mange point som muligt. Vi skal spille på et højere niveau, for de hold, vi kommer til at møde, er endnu dygtigere end dem, vi lige har mødt. Vi skal hurtigt op i gear,« siger David Nielsen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.