Ny færdselsindsats i Aarhus Vest: 12 sigtede

Østjyllands Politi er ofte på færdselskontrol i Aarhus Vest, hvor alt for mange bilister kører for vildt og for stærkt. Mandag aften var der igen kontrol.

Denne gang blev 12 bilister sigtet for samlet 18 forskellige forhold, oplyser politiet.

Bl.a. kørte en bilist så stærkt, at han står til betinget frakendelse af kørekortet, fire bilister fik et klip i kørekortet for at køre for hurtigt og fire talte i mobiltelefon. Derudover kom det til sigtelser for manglende sele og manglende fastspænding af børn. Østjyllands Politi vil fortsat have fokus på færdslen i Aarhus Vest, hvor der løbende bliver lavet målrettede indsatser.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen