Blotter i firmabil blev hurtigt fundet og anholdt

To kvinder på 21 og 23 år var onsdag eftermiddag udsat for en ubehagelig oplevelse, da en mand i en varebil med firmalogo henvendte sig til dem på Vikærsvej i Risskov.

Manden rullede vinduet ned og spurgte om vej til Skejby Sygehus. Mens kvinderne var ved at snakke med ham, blottede manden sig for dem.

Kvinderne skyndte sig væk, men nåede dog at notere bilens nummerplade. De ringede herefter til politiet og gav både registreringsnummer og et fint signalement af manden.

Østjyllands Politi kunne derfor hurtigt finde frem til en 27-årig mand, som erkendte forholdet. Han blev derfor sigtet for blufærdighedskrænkelse ved blotteri.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen