Over for rødt to gange: Bilist flygtede fra uheld

Søndag kl. 17.45 skete der et færdselsuheld på Strandvejen i Aarhus.

En 41-årig mandlig bilist kom kørende ad Strandvejen og holdt stille i krydset ved Marselis Boulevard, da han blev ramt bagfra af en anden bil.

Den 41-årige mand kørte lidt frem og ind til siden og forventede, at den anden bilist ville gøre det samme, men hun fortsatte blot forbi, og kørte, ifølge den 41-årige, over for rødt lys to gange og derefter væk fra stedet. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser politiet.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen